Kollision mellem Hamilton og Verstappen kostede millioner

Kollision mellem Verstappen og Hamilton har kostet Red Bull 1,8 millioner dollar, fortæller Christian Horner.

Artiklens øverste billede
Max Verstappen fra Red Bull og Lewis Hamilton fra Mercedes ses her på Silverstone i England søndag. Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix

Formel 1-kørerne Max Verstappen og Lewis Hamiltons kollision på Silverstone sidste weekend har kostet Red Bull omkring 1,8 millioner dollar svarende til godt 11 millioner kroner.

Det fortæller chefen for Red Bull-holdet, Christian Horner.

Horner fortæller videre, at omkostningen vil få ”massive følger” for holdet.

De to duellanter i kampen om verdensmesterskabet i Formel 1 tørnede bogstaveligt talt sammen søndag på Silverstone i England.

På første omgang ramte Max Verstappen og Lewis Hamilton hinanden i en situation, hvor briten, der kører for Mercedes, pressede Red Bull-hollænderen og prøvede at komme forbi i et sving.

Kollisionen, der resulterede i en tidsstraf til Hamilton, som senere vandt løbet, sendte Verstappen af banen og i dækmuren med et brag, så løbet var slut for ham.

Hollænderen kunne selv gå fra bilen, men var tydeligvis ikke på toppen og blev senere kørt på hospitalet for at blive tjekket.

Lewis Hamilton fik en tidsstraf på ti sekunder for at være ”overvejende skyld i” hændelsen.

Max Verstappen har beskyldt Hamilton for at være ”respektløs og usportslig”, mens holddirektør Christian Horner har kaldt Hamiltons kørsel for ”ufin”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi på daværende tidspunkt følte og stadig føler, at Hamilton fik en for let straf for denne type hændelse, skriver Christian Horner i en klumme på Red Bulls hjemmeside.

- Alvoren af hændelsen og den lempelige straf taget i betragtning gennemgår vi alle data og fastholder retten til en undersøgelse. Vi ser derfor stadig på beviserne og overvejer alle vores sportslige muligheder.

- En anden afgørende faktor er udgifterne. Den kollision har kostet os omkring 1,8 millioner dollar, og en ulykke som den har massive forgreninger i et budget, tilføjer han.

Red Bull har i år et budgetloft i Formel 1 på 145 millioner dollar eller cirka 916 millioner kroner.

Med sejren til Lewis Hamilton blev Max Verstappens forspring i VM-stillingen reduceret til 8 point fra 33 point.

Der resterer 12 løb i Formel 1-sæsonen. Det næste skal køres på Hungaroring i Ungarn 1. august.

/ritzau/dpa

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.