Australsk Formel 1-løb er aflyst for andet år i træk

Heller ikke i 2021 skal Formel 1-kørerne dyste om point på banen i Melbourne. Løbet er aflyst.

Artiklens øverste billede
Mercedes-køreren Valtteri Bottas vandt løbet, da Formel 1-feltet senest dystede i Melbourne i 2019. Foto: William West/Ritzau Scanpix

Formel 1-grandprixet i Australien er endnu en gang blevet aflyst.

I et opslag på Twitter forklarer arrangørerne, at coronapandemien sætter en stopper for løbet, som skulle være kørt 21. november.

- Vi er kede af at meddele, at Det Australske Grand Prix i 2021 er blevet aflyst på grund af restriktioner og logistiske udfordringer i relation til covid-19-pandemien, skriver arrangørerne.

Det er andet år i træk, at grandprixet i Melbourne bliver sløjfet.

I 2020 skulle sæsonen være indledt i storbyen i midten af marts, hvor coronavirus var begyndt at bide sig fast mange steder i verden.

Få dage før sæsonpremieren blev løbet aflyst, efter at en medarbejder fra Formel 1-holdet McLaren var blevet smittet.

Tidligst i 2022 kommer racerkørerne tilbage til landet.

Foruden billøbet er motorcykelløbet MotoGP tirsdag blevet aflyst.

Ifølge formanden for den australske løbsorganisation, Paul Little, er det blandt andet rejserestriktioner, der spænder ben for afviklingen.

- Vi anerkender den udfordring, Australien står over for med de nuværende rejserestriktioner internationalt, samt vigtigheden af vaccineudrulningen.

- Jeg vil gerne understrege over for vores professionelle og motiverede stab, leverandører og partnere såvel som turismebranchen i Victoria og det store eventmiljø, at vi vil arbejde utrætteligt for at sikre, at de ikoniske arrangementer vender tilbage i 2022, siger han til løbets hjemmeside.

Planen er fortsat at køre 23 løb i sæsonen. Det skriver Formel 1 i en pressemeddelelse.

- Selv om det er skuffende, at vi ikke skal køre i Australien i denne sæson, er vi sikre på, at vi kan levere en sæson med 23 løb i 2021, og vi har en række muligheder, vi kan gå videre med, lyder det.

Grandprixet i Australien blev senest kørt i 2019, hvor Mercedes-køreren Valtteri Bottas vandt.

Ni grandprixer inde i 2021-sæsonen føres VM-stillingen af Red Bulls Max Verstappen foran Mercedes-verdensmesteren, Lewis Hamilton.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.