Formel 1-feltet skal indvie ny kvalifikation på Silverstone

Silverstone-banen i Storbritannien kommer til at danne ramme om det første løb med nyt kvalifikationsformat.

Artiklens øverste billede
Formel 1- feltet holder klar til start på Silverstone-banen i august sidste år. - Foto: Reuters

Det berømte Silverstone-bane bliver den første, der kommer til at afprøve Formel 1’s nye kvalifikationsformat.

Det oplyser arrangøren af det britiske grandprix onsdag på sin hjemmeside.

Formel 1 meddelte mandag, at man vil indføre en såkaldt sprintkvalifikation i et forsøg på at blæse yderligere interesse i det traditionsrige racershow.

Det nye format er blevet vedtaget med opbakning fra alle ti Formel 1-hold og er udset til at komme på programmet i tre grandprixer i denne sæson.

Første gang bliver altså ved grandprixet i Storbritannien, som afvikles 16.-18. juli.

- Vi er utrolig begejstrede for, at Silverstones fans bliver de første til at opleve Formel 1’s nye kvalifikationsformat til dette års britiske grandprix, siger Stuart Pringle, der er administrerende direktør for Silverstone, til hjemmesiden.

Det britiske grandprix blev sidste år afviklet uden tilskuere på grund af coronapandemien, men arrangørerne håber at kunne åbne for Formel 1-fans i år.

Sprintkvalifikationen vil få form som en slags minigrandprix, der køres over 100 kilometer og erstatter den traditionelle kvalifikation om lørdagen.

Placeringerne i sprintkvalifikationen kommer til at bestemme startrækkefølgen i søndagens ordinære grandprix. Der er desuden henholdsvis tre, to og et point til det samlede sæsonregnskab til de tre bedste.

Startrækkefølgen til sprintkvalifikationen vil blive fastlagt om fredagen. Her skal de 20 kørere ud i en klassisk kvalifikation efter den første frie træning.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.