Kevin Magnussen blev nummer 18 i karrierens sidste grandprix Abu Dhabi 2020

Max Verstappen vandt Abu Dhabi grandprix, mens Kevin Magnussen endte i bunden.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det var det.

Kevin Magnussens Formel 1-karriere er slut.

Den begyndte som en araberhest med en andenplads ved første grandprix i 2014 og endte på en halt krikke, der burde tages med ud bag ved paddocken og aflives med et nakkeskud.

I Abu Dhabis grandprix blev han nummer 18 i en Haas-racer, der var tung og langsom, som onkel Jørgens vej fra julefrokostbordet og hen til sofaen for at få sig en god lur.

Magnussens løbsingeniør, Gary Gannon, sagde inden løbet over radioen: »Have fun Kevin, we love you«, og kærlighedserklæringen blev gengældt med: »Love you too guys.«

Men så var det også så som så med kærligheden, selvom Magnussen afleverede en første omgang som så mange gange før. På grund af brug af motorelementer startede han bagerst, men selv Sergio Perez i en langt bedre bil fik baghjul, da danskeren overhalede tre biler. Det var naturligvis umuligt at holde Perez bag sig, der bragede forbi på femte omgang, og fra da af var det bare en lang jammerdal.

Sæsonens sidste løb endte i det hele taget som en vaniljekrans. Tør og kedelig.

Max Verstappen havde sæsonens første poleposition med de to Mercedes-kørere, Valtteri Bottas og Lewis Hamilton bag sig. De tre biler pittede på samme tid, med samme dækstrategi og derfor kørte Verstappen også sejren hjem fra front.

Der, hvor dramaet lå, var i kampen om tredjepladsen i konstruktør-VM, som stod mellem Racing Point og McLaren. Racing Point gik ind til weekenden med et forspring med 10 point, men på grund af udskiftning af motorelementer, måtte Sergio Perez starte på 19.-pladsen, mens de to McLaren-racere startede fire og seks. Men allerede på 10. omgang udgik Perez, da han mistede motorkraft. Så var det op til Lance Stroll at hente nok point til at holde McLaren stangen, men canadieren magtede ikke opgaven.

McLarens Lando Norris og Carlos Sainz scorede 18 point, mens Stroll fik 1, hvorfor McLaren overhalede Racing Point med 7 point.

Racing Point fik tidligere på sæsonen en straf på 15 point, fordi teamet havde kopieret dele fra Mercedes-raceren, og de 15 point blev dyre, da forskellen på tredje- og fjerdepladsen er adskillige millioner kr., når præmiepengene skal fordeles.

Mercedes havde for længst vundet VM, mens Red Bull var lige så sikker på andenpladsen.

Normalt finder man Ferrari i dette luftlag, men på grund af skandalen med fusk med motoren endte Ferrari i 2020 på sjettepladsen. Det er den værste placering siden 1980, og oven i hatten finder vi det sære faktum, at Charles Leclerc i hvert eneste løb har været hurtigere end Sebastian Vettel, hvilket her rejst mange spørgsmål om, hvorvidt Vettel – der skal køre for Racing Point næste år – har haft den samme bil som Leclerc. Et skammeligt punktum for Vettels karriere hos Ferrari, hvor han vandt 14 grandprixer.

Det var ikke kun Kevin Magnussen, der havde sidste arbejdsdag i Abu Dhabis grandprix. Sergio Perez er også uden kontrakt, mens Daniil Kvyat (der blev nummer 11) og Romain Grosjean (der ikke kørte de sidste to pga. ulykken I Bahrain) er ude.

Nikita Mazepin (Haas) og Mick Schumacher (Haas) er inde, mens japaneren Yuki Tsunoda formentlig kommer ind på AlphaTauri-teamet i stedet for Kvyat.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.