VM 2010

Perfekt VM for blæksprutten

Den "synske" blæksprutte ramte plet hver gang den spåede kampe ved VM i Sydafrika.

I finalen mellem Spanien og Holland pegede Paul på Spanien. Spanien vandt. Foto: AP

Der har ikke været mangel på overraskelser ved VM i Sydafrika, og de fleste eksperter er blevet taget på sengen gentagende gange, men ikke eksperten over dem alle, der bor i et akvarium i den tyske by Oberhausen.

Blæksprutten Paul har gættet rigtigt igen og igen - og igen. Otte gange skulle den vælge mellem to gennemsigtige kasser med føde, og hver gang har den valgt kassen med flaget fra det kommende vinderhold.

Og selv om Paul en del gange har peget på favoritterne, som for eksempel Spanien i finalen eller Tyskland i bronzekampen, har den tilsyneladende også formået at forudsige flere overraskende resultater – bl.a. Serbiens sejr over Tyskland og Tysklands sejr over Argentina.

Tv: Se Paul forudsige bronzekampen

1 ud af 256

Det er selvfølgelig sådan, at når man kun har to kasser at vælge imellem, så har man 50 procent chance for at gætte rigtigt og 50 procent chance for at gætte forkert.

Men chancen for at vælge otte rigtige kasser i træk er faktisk ikke større end sølle 0,4 procent, eller hvad der svarer til ét ud af 256 forsøg.

Det er ikke første gang, at den synske blæksprutte imponerer fodboldfans verden over. Ifølge Reuters har den kun taget fejl én gang tidligere – da den ved Europamesterskaberne i 2008 pegede på Tyskland som vinder mod Spanien.

LÆS OGSÅ: Blæksprutten har fundet VM-vinderen

Tv: Blæksprutten Paul forudser tysk sejr over Argentina

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her