Annonce
Vejle

Vejle ophæver aftale med bænket og utilfreds viceanfører

Vejle Boldklub har efter gensidig aftale ophævet aftalen med midtbanespilleren Nicolaj Madsen.

Nicolaj Madsen er fortid i superligaklubben Vejle Boldklub, der fredag har ophævet aftalen med sin viceanfører.

Årsagen skal findes i den manglende spilletid, som Madsen har fået i Vejle i denne sæson.

Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle, forklarer bruddet på fodboldklubbens hjemmeside.

- Nicolaj kom til mig i starten af denne uge og ytrede et ønske om at få mere spilletid. Vi har et miljø i klubben, hvor mange spillere byder sig til, og en cheftræner, der vælger, hvem der skal spille fra gang til gang.

- Det gør også, at vi ikke kan love, om end vi har forståelse for Madsens ønske ud fra både alder og rutine, at der venter fast spilletid til ham.

- Vi er kede af Nicolajs ønske, da de personlige og fodboldmæssige kvaliteter er store hos ham, men vi respekterer modet og overvejelserne bag henvendelsen, siger Jacob Krüger.

Nicolaj Madsen skiftede fra Sønderjyske til Vejle i sommeren 2017, og han var med til at få klubben op i Superligaen.

- Derfor har vi imødekommet Nicolajs ønske om en ophævelse og takker ham for bidraget til kulturen i klubben og den store andel i oprykningen til Superligaen i sidste sæson, hvor stærke kampe fra Nicolaj bidrog til dette, siger Jacob Krüger.

For midtbanespilleren er det et vemodigt, men også afklaret farvel til Nørreskoven.

- Jeg har en alder, hvor jeg føler, at jeg skal spille hver gang. Samtidig er der kamp om midtbanepladserne i Vejle, hvor der er mange gode spillere, som byder sig til.

- Det er præmissen i en trup, hvor der er kamp om pladserne, men jeg mener også, at jeg er god nok til at spille hver gang, og det er den mulighed, jeg skal ud og finde nu.

- Jeg har været glad for at være i Vejle Boldklub. Det er en klub med stor opbakning og en masse historie, og jeg håber det bedste for klubben, mine nu tidligere holdkammerater og tilhængerne i fremtiden, siger Nicolaj Madsen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her