Annonce
Vejle

Vejle lejer 21-årig nigersk angriber i Ghana

Victorien Adebayor er ny angriber i Vejle, der lejer den nigerske angriber i ghanesiske Inter Allies.

Victorien Adebayor er Vejles seneste spillerankomst.

Superligaklubben lejer den 21-årige angriber fra Niger for resten af sæsonen i den ghanesiske klub Inter Allies og har ligeledes sikret sig en forkøbsret.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Adebayor har ifølge Vejles tekniske chef, Jacob Krüger, i den indeværende sæson scoret syv mål i 12 kampe i den ghanesiske Premier League.

- Som type er han lidt en mellemting mellem Allan Sousa og Gustaf Nilsson (nuværende angribere i Vejle, red.), og igennem vores omfattende kontaktnetværk har vi fået ham anbefalet og derefter taget referencer på ham, siger Krüger.

Adebayor har spillet 15 landskampe for Niger og scoret fem mål.

Opholdet i Vejle bliver ikke den unge spillers første bekendtskab med europæisk fodbold, efter at han tidligt i karrieren havde et ophold i fransk fodbold.

- Vi skal give ham tid til at falde til både på og uden for banen, men når det så er sagt, så har han nogle spændende kvaliteter, som vi i fællesskab skal forsøge at forløse, siger Jacob Krüger.

Victorien Adebayor ankommer til Vejle i næste uge.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her