Annonce
Sønderjyske

Sønderjyske-forsvarer får karantæne for dommerbemærkning

Marc Pedersen har fået én spilledags karantæne for en kritisk bemærkning om superligadommer Jakob Kehlet.

Det er Fodboldens Disciplinærinstans, der har tildelt forsvarsspilleren Marc Pedersen karantæne, efter at instansen tidligere på ugen åbnede en sag om episoden. Arkivfoto: Claus Bonnerup

En kritisk bemærkning om dommer Jakob Kehlet koster nu Sønderjyskes Marc Pedersen én spilledags karantæne.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Det er Fodboldens Disciplinærinstans, der har tildelt forsvarsspilleren karantænen, efter at instansen tidligere på ugen åbnede en sag om episoden.

Pedersens bemærkning kom i et interview med mediet bold.dk efter Sønderjyskes 2-3-nederlag til FC København i Superligaen søndag.

Her var Pedersen stærkt utilfreds med dommerens præstation.

- Jeg synes, det var et klamt nederlag. Det var ulækkert at komme ind i Parken, være godt med, komme foran, og så sørger nogen for, at det vender, sagde Pedersen efter kampen.

Den 29-årige Sønderjyske-spiller antydede også, at Jakob Kehlet hjalp FCK til sejr.

- FCK er svære at slå, når de har overtaget, og de får overtaget, når de får det hele serveret. Og det fik de. I hvert fald så længe, at de var bagud, sagde Marc Pedersen.

Superligaklubber skal stå skoleret efter mærkværdige hændelser

Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Marc Pedersen med sine udtalelser stiller spørgsmålstegn ved dommerens upartiskhed, og at han derfor overtræder et etisk kodeks og samtidig har udvist sportslig, illoyal og usømmelig adfærd, skriver DBU på sin hjemmeside.

Sønderjyske har ikke planer om at appellere fredagens dom, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

- Vi tager karantænen til efterretning, og så handler vi ud fra det.

- Vi synes, at vi havde en god sag, men der er jo nogen, der skal vurdere det, og så går vi ud fra det, siger han til Ritzau.

Sønderjyske blev tidligere på ugen bedt om at forklare Pedersens bemærkning.

Af kendelsen fremgår det, at klubben blandt andet har forklaret, at forsvarsspilleren efter kampen var dybt frustreret over nederlaget, og at citaterne er taget ud af kontekst.

Marc Pedersens karantæne betyder, at forsvarsspilleren ikke kan være med, når Sønderjyske lørdag møder Hobro i Superligaen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her