*

Silkeborg

Nu kan OB ikke engang forsvare

Silkeborg tog sin tredje sæsonsejr på det ny stadion. OB hjalp så rigeligt til.

Robert Skov var farlig for Silkeborg i anden halvleg. Arkivfoto: Ernst van Norde/Ritzau

Kampen

Silkeborg - OB 1-0 (1-0)

Vurdering:

Silkeborg: 7

OB: 3

Dommer: Dennis Mogensen, 5

Kampens spillere:

Robert Skov, SIF, 7

Sten Grytebust, OB, 8

Det lærte vi:

Robert Skov er ved at finde sidste sæsons niveau.

Detaljen

:Silkeborg har nu vundet tre af fire kampe på det nye stadion.

Med en ganske sikker sejr over OB spillede Silkeborg sig fredag langt op i tabellen med endnu en hjemmebanesejr.

Broderparten af de ti point, som OB både gik ind til kampen og forlod den med igen, kan spores tilbage til en hidtidig stærk defensiv. Med Sten Grytebust på mål, Frederik Tingager og Kenneth Emil Petersen i forsvaret og Izunna Uzochukwu som et afværgende skjold på midtbanen har træner Kent Nielsen i næsten alle kampe indtil nu kunnet regne med sine bagerste folk.

Silkeborg-træner: Vi var aggressive mod OB

Mod Silkeborg var både Tingager og Uzochukwu dog ude med henholdsvis skade og karantæne, og efter første halvleg var slut, ville man ikke kunne fortænke Kent Nielsen i at sætte sig ned og håbe på deres snarlige comeback frem for at begynde at herse med afløserne. Præstationen var nemlig horribel.

OB-træner efter ny skuffelse: Vi var kønsløse

Kun Grytebust holdt niveau i målet, og var den eneste årsag til, at der kunne gå over en halv time, før Silkeborg scorede. Mate Vatsadtze fik æren for Silkeborg, efter han for gud ved hvilken gang ignorerede offsidereglen, men ikke blev dømt for det og kunne juble over et uærligt mål, som gav en fortjent føring.

Ny midtbanedynamo er faldet hurtigt til i FCK

Anden halvleg var ikke meget bedre fra OBs defensiv, som igen måtte forlade sig på Grytebusts evner, og de sparsomme pusterum som opstod, når odenseanernes offensiv i momenter kunne holde på bolden. Sidstnævnte føltes dog som en tom trussel, når OB også har permanente problemer i offensiven - syv mål er alt, hvad nu otte kampe har kastet af sig.

Hvilke af de to problemer, Kent Nielsen først skal løse, må man nok hellere lade ham selv afgøre, men efter fredagens kamp er begge blevet akutte.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her