Annonce
Silkeborg

Fyret Silkeborg-træner: Vi kunne have vendt det

Peter Sørensen kalder det en uheldig mekanisme, at fodboldklubber fyrer trænere, når det går skidt på banen.

Den fyrede Silkeborg-træner Peter Sørensen er ærgerlig, skuffet og ked af over, at han tirsdag har mistet sit job.

Det fortæller han til TV2 Sport, efter at klubbens ledelse tirsdag valgte at fyre ham.

Det skete på baggrund af en skidt start i 1. division for superliganedrykkeren, der blot har et enkelt point efter tre spillerunder.

- Jeg tror, at vi kunne have klaret det her ved at stå sammen i stedet for at splitte os, siger Peter Sørensen til TV2 Sport.

Træneren indikerer, at Silkeborg-ledelsen har truffet den nemme beslutning ved at fyre ham.

- Man har ikke kunne finde noget under de sten, man har vendt, eller få mistillid udtalt fra nogen af dem, man kunne vægte udtalelser fra, og så ender man alligevel med at tænke: "Nå, men vi må nok alligevel fyre træneren.

- Det, synes jeg, er en uheldig mekanisme, siger han.

Peter Sørensen havde titel af manager i Silkeborg, hvilket betød, at han både varetog jobbet som cheftræner og sportsdirektør.

Silkeborg har tirsdag genindsat udviklingschef Jesper Stüker som sportschef og arbejder på at finde en ny cheftræner.

Silkeborg, der ligger næstsidst i 1. division, møder på søndag Roskilde på udebane.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Silkeborg lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her