*

Randers

Randers-direktør: Vi har ikke brug for en hård hund

Vi har brug for en træner, der kan give tro, humør og energi til spillerne, lyder det fra superligaklubbens direktør.

Hvem skal afløse Olafur Kristjansson, der torsdag havde sidste arbejdsdag i Randers FC? Foto: Ritzau

Randers FC leder lige nu efter en ny cheftræner, der kan tage over efter Olafur Kristjansson, der torsdag forlod klubben.

Der er endnu ikke sat navn på den nye mand, som skal overtage holdet. Men profilen er klar, lyder det fra klubbens direktør Michael Gravgaard.

Det skal ikke være en barsk fyr, der råber og skriger spillerne ind i hovedet for at få holdet væk fra sidstepladsen i ligaen.

»Vi har brug for en træner, der kan give tro, humør og energi til spillerne, for det er det, vi mangler. Vi har ikke brug for en, der står på sidelinjen og ser sur og indebrændt ud, som vil piske spillerne til at vinde næste kamp. Jeg tror overhovedet ikke på, at det ville hjælpe at tage en hård hund ind. Selvfølgelig skal han være bestemt, men lige nu vi mangler troen på egne evner, så det er en træner, der kan give det, vi skal have,« siger Michael Gravgaard.

Så en motivator?

»En der inspirerer og motiverer. Der har passion og lidenskab. Det har vi alle, men det er det, jeg tror, at vi har brug for,« siger Gravgaard.

Det lyder som Bo Henriksen?

»Det er da et bud som type, men Bo Henriksen har bare en aftale et andet sted. Jeg er da glad for, at du nævner ham, men det kommer ikke til at ske. Vi har ikke økonomiske muskler til at købe en træner fri,« siger Michael Gravgaard.

Jeres anfører, Mads Agesen, sagde torsdag, at spillerne havde fået at vide, at der muligvis stod en ny træner på mandag. Hvad siger du til det?

»Det er optimistisk men ikke usandsynligt. Det er det, jeg arbejder benhårdt på,« siger Michael Gravgaard.

Lige ud er der flere ledige trænere med superligaerfaring på markedet. Det drejer sig blandt andre om Glen Riddersholm, Lars Søndergaard, Johnny Mølby og Allan Kuhn. Sidstnævnte var assistenttræner i klubben i en kort periode i 2011.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her