Annonce
OB

OB henter Bashkim Kadrii på en fireårig aftale

OB bliver forstærket af offensivspilleren Bashkim Kadrii, der skifter FC København ud med sin tidligere klub.

Bashkim Kadrii spillede for OB fra 2009 til 2014, hvorefter han skiftede til FCK, hvor han flere gange har været lejet ud. Arkivfoto: Lars Poulsen

Bashkim Kadrii skifter fra FC København til OB i Superligaen.

Det meddeler OB på sin hjemmeside, hvor det offentliggøres, at Kadrii har indgået en fireårig kontrakt med OB, hvor han tidligere har spillet.

Dermed er Bashkim Kadrii OB-spiller frem til 2022.

Han spillede for OB fra 2009 til 2014, hvorefter han skiftede til FCK, hvor han flere gange har været lejet ud.

- Der er ingen tvivl om, at Bashkim Kadrii er en spændende spiller, og vi er rigtig glade for, at han har valgt at komme tilbage til OB, for han har formentlig haft en del muligheder at vælge imellem.

- Han gjorde det rigtig godt i sin første tid i OB, og med den seneste periode i Randers FC har han vist, at han har fundet et højt niveau igen, ligesom han har udviklet sig som spiller og person, siger sportsdirektør Jesper Hansen.

27-årige Kadrii er tidligere noteret for 117 kampe for OB, og han har scoret 19 mål for klubben.

- Jeg har fået talt med trænerteamet og har fået et supergodt indtryk af dem, så jeg ser frem til udfordringen og til at bidrage med alt det, jeg er god til.

- Jeg vil gerne være med til at hjælpe OB tilbage dertil, hvor jeg synes, at klubben hører hjemme, og det er jeg godt rustet til efter de seneste år, siger Bashkim Kadrii.

Cheftræner Jakob Michelsen forventer, at OB-offensiven får et markant løft med tilgangen af Kadrii.

- Det seneste halve år har understreget, at han er i fuld gang med at forløse det potentiale, han har, og jeg er sikker på, at han vil blive endnu stærkere, nu hvor han har sin fremtid på plads i et mere langsigtet perspektiv, siger Jakob Michelsen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
OB
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her