Annonce
OB

OB-ledelse ser med alvor på ringe sæsonstart

OB's sportslige ledelse var efter nederlaget på 2-3 til Hobro selvkritiske over den dårlige sæsonstart.

OB

Lørdag tabte OB med 2-3 ude til Hobro i Superligaen. Det var et opgør, hvor fynboerne startede godt, men på ti minutter i første halvleg bragte Hobro sig foran 3-0 inden pausen.

Selv om fynboerne fik reduceret to gange i anden halvleg, så var det OB's fjerde nederlag i de fem første spillerunder.

Med blot et enkelt point efter fem kampe, er der tale om OB's værste sæsonstart i 19 år. Det frustrerer såvel cheftræner Jakob Michelsen som sportschef Jesper Hansen.

Michelsen var efter opgøret yderst selvkritisk, til trods for at fynboerne faktisk spillede en god anden halvleg.

- Når vi kan gå sådan ned på ti minutter efter en scoring, så har det ikke nogen betydning, at vi spillede en god anden halvleg.

- For det betød, at vi reelt indkasserede tre mål, siger Michelsen. Han roste dog spillernes mentale genrejsning i anden halvleg.

- Vi spillede en god anden halvleg, og det skal spillerne have ros for. Vi fik dog desværre reduceret alt for sent, så det blev ikke for alvor spændende, siger Michelsen med henvisning til fynboernes mål i overtiden.

- Jeg føler mig ikke rystet. Det er fodbold, og det er ikke synd for mig. Vi skal vise, at vi kan rejse os. Og det er kun op til os. Der er ikke nogen, der gør det for os, siger Michelsen.

Han bakkes op af sportschef Jesper Hansen, der efter opgøret ser med alvor på den nuværende situation i OB.

- Det har overordnet set været en meget skuffende start, og det er en alvorlig situation for holdet og klubben, siger Jesper Hansen.

Han var efter opgøret mod Hobro skuffet og frustreret over de mentale udfald.

- Når vi spillede så fin en anden halvleg, som vi gjorde mod Hobro, så synes jeg ikke, at vi overordnet er mentalt ramte. Men i perioder i kampene sejler vi. Og det skal vi have ændret, siger Jesper Hansen.

OB skal i næste runde møde FC Midtjylland på hjemmebane.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
OB
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her