Annonce

OB

OB-træner kalder top-6 for usandsynligt efter nederlag

Kent Nielsen var en slagen mand, da OB-træneren evaluerede spil og perspektiv i 0-1-nederlaget til AGF.

OB tabte fredag aften 0-1 på hjemmebane til AGF i Alka Superligaen.

Dermed led håbet om at komme med i top-6 et stort knæk for fynboerne.

Det erkender OB-træner Kent Nielsen.

- Der skal den store lommeregner i gang for at regne ud, om OB havner med i toppen.

- Det eneste, holdet kan gøre, er at følge med i de andre kampe og krydse fingre. Det er dog usandsynligt at ende i top-6, siger Kent Nielsen.

Nederlaget betyder, at OB er på syvendepladsen med 31 point, men holdet har spillet en kamp mere end både AaB og Hobro IK, da begge hold mangler at spille i denne runde.

Selv om fynboernes muligheder er små, så nægter Kent Nielsen dog at give op.

- Så længe, der er en lille chance, kommer OB til at kæmpe for det, siger træneren.

Nederlaget mod AGF bød på mange stop i spillet, hvor frispark og indkast trak tiden ud, og det prægede spillet, mener Kent Nielsen.

- Det var en uskøn kamp, hvor der ikke var meget rytme. Det lod spillerne sig irritere af. Det var holdets manglende kvalitet, der var skyld i kampens resultat, siger træneren.

Kent Nielsen erkender, at AGF dominerede i nærkampene og havde kontrol i det meste af opgøret.

- Holdet præsterede især dårligt i første halvleg. Spillerne blev kørt over af AGF's fysik. Efter pausen var spillerne ihærdige, men der var en mangel på kvalitet.

- Det var vores dårligste kamp i foråret, men selv om spillerne ikke var gode, var det muligt at få mindst et point, siger Kent Nielsen.

OB møder næste gang Randers FC på udebane i sidste runde i grundspillet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
OB
OB lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her