Annonce
OB

OB-træner bruger ikke energi på talkunst før AGF-kamp

Inden de to sidste spillerunder i Superligaens grundspil er OB i fare for at glippe målet om at ende i top-6.

OB-træner Kent Nielsen forsøger at abstrahere fra sæsonmålsætningen om at ende i top-6 og dermed komme med i mesterskabsspillet. Foto: Jens Dresling
OB

OB røg søndag ud af det gode selskab i top-6, da det endte med et 1-2-nederlag ude til Brøndby i Superligaen.

Med to runder tilbage i grundspillet er OB placeret på syvendepladsen, men fodboldholdet er kun et enkelt point fra AaB på sjettepladsen.

Derfor er fredagens hjemmekamp mod AGF ekstra vigtig for OB, som helst skal bruge en sejr, da der er flere hold, der ånder fynboerne i nakken.

OB-træner Kent Nielsen forsøger at abstrahere fra sæsonmålsætningen om at ende i top-6 og dermed komme med i mesterskabsspillet.

- Fodboldspillere og fodboldhold står sig altid bedst ved at bruge mest energi på de ting, man selv er herre over.

- Og den talkunst, som hele omverdenen bruger en masse energi på og alle de her hvad-nu-hvis-spørgsmål, den er der mange spændende pointer i, men det er ikke noget, der øger vores sandsynlighed for at lykkes.

- Vi skal bruge energien på at skabe et godt resultat mod AGF, og det er det, som forberedelserne går på, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

OB-angriber: Vi er så tæt på at ende i top-6 nu

OB-profilen Troels Kløve forventer, at holdet er spilstyrende mod AGF og snupper en hjemmesejr.

- Den er rigtig vigtig i forhold til vores ambition om at ramme top-6. I forhold til det forventer jeg, at vi skal bruge tre point mod AGF, så det er den altoverskyggende opgave for os, siger Kløve.

- Jeg synes ikke, man kan mærke, om man er på den ene eller anden side af stregen til mesterskabsspillet lige nu. Det har været tæt lige siden forårets begyndelse - og faktisk også inden da.

- Vi har hele tiden vidst, at det ville blive afgjort i sidste spillerunde, og det forventer jeg stadigvæk, at det gør.

- Vi har fokus på den næste kamp, der venter, og så må vi efter 26 runder se, om pointhøsten er god nok, siger han.

OB må undvære João Pereira, som er rejst hjem til Portugal af private årsager, mens Jens Jakob Thomasen og Mikkel Desler stadig er ude med skader.

Kampen mellem OB og AGF spilles fredag klokken 19.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
OB
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Ros til stolen, der giver Aarhus en millionbesparelse: »Jeg kan være mig selv«
Aarhus Kommunes sparekatalog foreslår implementeringen af en ny bade- og hygiejnestol på kommunens plejehjem, hvilket skal give en besparelse på 5,3 mio. kr. Inden forslaget er vedtaget, møder stolen stor ros. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her