Annonce
Lyngby

Borgmester: Lyngby Boldklub betyder meget for byen

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani (K) er lettet over, at Lyngby Boldklub undgår konkurs.

Lyngbys Simon Strand har underskrevet en treårig kontrakt med Dalkurd FF, der i sidste sæson rykkede op i den bedste svenske række, Allsvenskan. Foto: Philip Davali

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani (K) er lettet over, at Lyngby Boldklub undgår konkurs.

- Klubben er en stor del af byens identitet, så det er en rigtig dejlig besked at få.

- Jeg ønsker dem alt det bedste, siger Sofia Osmani.

Lyngby Boldklub har kæmpet for at nå i mål med en redningsplan. Fredag er der blevet udbetalt løn for januar til spillerne, og klubben undgår dermed konkurs.

Det blev bekræftet af Lyngbys advokat og talsmand Lars Borring til en gruppe journalister, der fredag eftermiddag var mødt op på Lyngby Boldklubs anlæg.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en længere periode med uvished omkring superligaklubbens overlevelse.

- Det havde været brandærgerligt, hvis Lyngby Boldklub var gået konkurs.

- Klubben betyder meget for byen, så det er en god nyhed at få inden weekenden, siger borgmesteren.

Tidligere fredag kunne flere medier berette, at Lyngby ville udbetale lønnen inden fredagens deadline, og fredag eftermiddag blev spillerne orienteret ved et møde i klubbens omgivelser.

Herefter dukkede spillerne op en efter en, og det skete med smil på læberne og med opadvendte tommelfingre.

Spillerne bekræftede, at de havde fået lovning på løn, og at fremtiden ser lys ud i Lyngby Boldklub.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her