Annonce
Lyngby

Fakta: Overblik i sagen om Lyngbys økonomiske problemer

Lyngby bekræftede fredag, at der er udbetalt løn til spillerne, og at konkursen dermed er undgået.

Fodboldklubben Lyngby har i den seneste tid kæmpet for at afværge den anden konkurs efter årtusindskiftet.

Klubben har arbejdet med flere potentielle redningsplaner, og fredag meddelte klubben så, at en redningsplan er lykkedes, og at klubben har udbetalt løn til spillerne.

Her er hovedpunkter fra det seneste års hændelser i klubben, der i sidste sæson vandt bronze i Superligaen:

Januar 2017:

Efter et skidt årsregnskab med et minus på 25 millioner kroner meddeler Lyngby, at klubben ligger i forhandlinger med en amerikansk investorgruppe om et salg af klubben.

Lyngbys hovedsponsor, Hellerup Finans, har selv økonomiske problemer, og klubben har brug for ny kapital. Salget bliver ikke til noget.

Maj 2017:

  • Efter at Hellerup Finans - med hjælp fra private investorer - drypvis har tilført Lyngby mange millioner kroner i årets første måneder, får klubben fornyet licensen til at spille videre i Superligaen.
  • Det er Licensappeludvalget, der tildeler Lyngby licensen, efter at Licensudvalget i første omgang havde givet afslag.

August 2017:

  • Hellerup Finans-chef Torben Jensen fortæller til Børsen, at Lyngby ikke længere er til salg.

Januar 2018:

  • Torben Jensen erkender over for Berlingske Business, at Lyngby kæmper for sin fremtid. - Det kræver en hurtig reaktion for at sikre klubbens eksistens, siger han.
  • Senere i januar fortæller han til BT, at Lyngby har flere tilbud på hånden fra mulige købere.
  • Lyngby opsiger på januars sidste dag samtlige funktionæransatte i klubben. Klubben udbetaler ikke løn for januar. Heller ikke til spillerne.

Februar 2018:

  • På grund af den manglende løn har spillerne mulighed for at indgive en konkursbegæring mod klubben.
  • Fredag 2. februar sender spillernes fagforening, Spillerforeningen, et såkaldt påkrav til klubben på vegne af spillerne. Klubben får frem til tirsdag 6. februar til at udbetale løn, ellers kan spillerne dagen efter ophæve deres kontrakter og forhandle med andre klubber.
  • Mandag 5. februar melder bestyrelsesformand Torben Jensen ud, at klubben har fået nye henvendelser fra mulige købere af klubben - blandt andet fra en Premier League-klub. Han beder spillerne om mere tid.
  • Tirsdag 6. februar opfordrer Spillerforeningen spillerne til at vente til og med fredag til at foretage sig noget i relation til ophævelse af deres kontrakter for at give klubben mere tid i forsøget på at redde klubben. Lyngby melder ud, at klubben ikke kan betale løn tirsdag.
  • Onsdag 7. februar meddeler klubben, at fire spillere er blevet fritstillet med øjeblikkelig virkning. Mikkel Rygaard, Bror Blume, Casper Højer Nielsen og Simon Strand har ønsket at blive fritstillet på grund af manglende lønudbetaling.
  • Fredag 9. februar meddeler klubben, at den har udbetalt løn til spillerne, og at konkursen dermed er afværget.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her