*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
AC Horsens

Knæoperation tvinger Horsens-anfører til pause

Mathias Nielsen kom til skade inden kampen mod Esbjerg og er ude på ubestemt tid.

Netop som Alka Superligaen er på vej ind i de afgørende måneder, er der dårligt nyt til AC Horsens.

Anfører Mathias Nielsen er blevet skannet for en knæskade, han pådrog sig inden søndagens kamp mod Esbjerg, og det står klart, at han skal under kniven.

- Der er noget brusk, der har revet sig løs i venstre knæ, og det skal de enten fjerne eller sætte fast på onsdag, siger Mathias Nielsen til Horsens' hjemmeside.

- Jeg havde selvfølgelig helst undgået at blive opereret, men når de nu skal ind i knæet, så er det heldigvis ikke en større operation.

- Det har siddet lidt i baghovedet, at det kunne være korsbåndet, men det var det heldigvis ikke, lyder det fra den 26-årige anfører.

Horsens oplyser ikke, hvor lang en pause Mathias Nielsen må holde, inden han er tilbage på banen igen.

Østjyderne skal spille for at undgå nedrykning. Holdet er i nedrykningsspillet placeret i pulje 1 sammen med Randers, OB og Esbjerg.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her