Annonce
AC Horsens

Horsens dropper naiviteten og fokuserer på defensiven

AC Horsens fokuserer igen på forsvarsspillet, hvilket viste sig fra sin bedste side i søndagens 1-0 sejr.

Glæden var stor i Horsenslejren, da holdet søndag eftermiddag slog FC Nordsjælland. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

AC Horsens vandt søndag holdets blot anden kamp i denne sæson, da holdet vandt 1-0 ude mod FC Nordsjælland.

Resultatet betyder, at Horsens har holdt nullet i de seneste to kampe, efter at holdet havde indkasseret mål i over 20 af de foregående kampe.

- Vi har måttet erkende, at vi skulle tilbage til de ting, vi er gode til. Det er vores base, og vi har spillet mange gode kampe, men vi har været en smule naive, siger Horsens-træner Bo Henriksen.

- Nu er vi tilbage til det, vi er bedst til. Det er at forsvare os godt og være taktisk kloge. Det er i sidste ende en del af fodbolden.

Overraskelse i Farum: AC Horsens har forandret sig, og så alligevel ikke

Og defensiven fungerede upåklageligt i søndagens sejr over FCN. Med et lavt udgangspunkt afviste Horsens-defensiven alle angreb fra de mindre og hurtige FCN-spillere.

Det var Horsens' første sejr i Farum siden marts 2009. Bo Henriksen holder dog begge ben på jorden.

- Vi ved, hvad vi skal. Vi har ikke storhedsvanvid eller fine fornemmelser. Vi skal være dygtige ud fra de spillere, vi har. I dag viste vi i perioder også, at vi kan spille fodbold.

- Vi er på den rette vej, og vi har fundet en grundstamme for, hvordan vi vinder fodboldkampe ved kun at scoret et enkelt mål, siger Bo Henriksen.

Mikkel Qvist blev i sejren mod FCN brugt som angriber, og det var Qvist, der efter 37 minutters spil flot headede Horsens i front. Han fremhæver også vigtigheden af, at spillerne skal kende deres roller.

- Vi må bruge det, vi har. Vi er ikke FCK, der kan gå ud og købe en topangriber. Det var det, der gjorde os gode sidste år. Folk får en opgave, og så udfører man den opgave, så godt man kan.

- Alle på holdet er også indforstået med, at hvis vi gør det godt som hold, så fremstår vi også bedre individuelt. Det fede ved at være her er så, at man kan komme videre til større klubber, siger Mikkel Qvist.

Med sejren er Horsens på syvendepladsen i Superligaen med ni point for syv kampe. Holdet spiller igen på fredag på hjemmebane mod Vejle.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her