*

FC Helsingør

AGF undgik krise og fik endelig ram på et af bundholdene

Et utroligt målmandsdrop satte for alvor AGF i gang, da FC Helsingør led et stort nederlag.

AGF's Kasper Junker jubler efter sin scoring til 3-1. Gregers Tycho

Der må have været en vis bekymring i den AGF-spillerbus, der fredag satte kurs mod Helsingør. I en skuffende sæson har traditionsklubben præsteret bedst i de kampe, hvor der har været færrest forventninger til holdet, og i alt ni af holdets 11 point var inden fredag blevet hentet mod topseks-hold.

Sådan ét er FC Helsingør ikke. Faktisk er det svært at forestille sig en superligakamp, hvor AGF ville være større favoritter end mod oprykkerne.

Her på det lille stadion i Helsingør, hvor VIP-loungen bliver udgjort af en skurvogn, og hvor der »da i det mindste er en flot græsplæne«, som en ung purk tørt konstaterede til sin far inden kampen, lykkedes det dog i dén grad for AGF at få stoppet holdets problemer mod rækkens bundhold med en flot 5-1 sejr.

FC Helsingør har efter en lovende start på sæsonen virket chanceløse i de seneste tre kampe – og nederlag - mod Lyngby, FCK og AC Horsens.

Det fik fredag træner Lønstrup til at ændre formationen til 4-4-2, og indledningsvist bragte det både den fornødne sikkerhed og gennembrudskraft ind i holdet.

Det udnyttede Andreas Holst efter syv minutter, da bolden lidt tilfældigt endte hos kantspilleren i feltet, hvorefter han kælent skruede bolden over i det modsatte målhjørne.

AGF-spillerne virkede rystede og rådvilde, klubbens ledelse bandede højt på tribunen, og så kom »Duncan« endelig først på et langt udspark efter tyve minutter. Ved hjælp af Kasper Junker endte bolden hos Tobias Sana, der en knaldhård afslutning senere kunne brøle over sit første mål i ’GF-trøjen.

Med ét lykkedes tingene for det pressede AGF-hold. Tacklingerne var mere kraftfulde og præcise, det samme var afleveringerne, og da FC Helsingør-keeper Mikkel Bruhn på horribel vis løb direkte forbi bolden, var Kasper Junker pludselig fri foran mål efter et ellers ufarligt frispark og kunne lægge bolden i mål til 2-1.

Og lige før pausen imponerede selvsamme Junker så meget, at han fik sin direktør Jacob Nielsen til at brøle »hold kæft, hvor er det godt mand!«, da angriberen stak alene afsted i et kontraangreb og elegant hamrede bolden op i nettaget.

De lange, direkte bolde op til Kasper Junker var i sandhed AGF’s farligste våben og var med til at skabe en storsejr med mål fra »Duncan« og Jakob Ankersen.

Bekymringen har for en stund forladt AGF.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AGF
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her