Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
FC Helsingør

Helsingør-træner tager meget med fra nederlag til FCK

FC Helsingør-træner Christian Lønstrup tror på, at indsatsen mod FCK kan ændre spillernes selvforståelse.

FC Helsingør var på vej mod et kæmpe resultat, da stadionuret i Parken rundede 90 minutter i mandagens kamp i Alka Superligaen mod FC København.

En scoring i tillægstiden af Federico Santander spolerede dog en fornem præstation af Helsingør, der undervejs i anden halvleg vendte 1-3 til 3-3.

Trods nederlaget på 3-4 ser Helsingør-træner Christian Lønstrup kampen som "en positiv oplevelse".

- Det ændrer lidt mine spilleres selvopfattelse, i forhold til om de har niveau eller ikke har niveau til Superligaen, som har været et tema.

- Efter kampen sad de tilbage med en fornemmelse af, at de havde været med til at skabe en vanvittig oplevelse i Parken. Det bekræfter også nogle af de ting, som jeg ser fra spillerne, siger han.

Lønstrup blev ikke overrasket over FCK's faldende niveau i anden halvleg, hvilket han havde forberedt sine spillere på i pausen.

- FCK’s dna har altid været - også dengang jeg spillede herinde - at når det går godt, og man fører med et par mål, slapper man lidt af og tænker frem mod næste kamp. Sådan har det altid været.

- Jeg havde faktisk forberedt dem på det i pausen, og det var jo meget sjovt, at man som træner nogle gange rammer rigtigt.

Helsingør er i forårssæsonen løbet ind i flere store nederlag, og netop det sad også i baghovedet undervejs i mandagens kamp.

- Når vi har tabt 1-6 mod OB og 1-6 i Brøndby, kan man godt gå ind til en kamp mod FCK med en frygt for, at det gentager sig, og det er ikke særlig sjovt.

- Frygten var der også, da vi var bagud 1-3 i pausen, men vi var med til at skrive noget historie. Hvem havde regnet med, at vi skulle stå i en superligakamp i Parken og have spillet tæt på uafgjort med FCK?, spørger han.

Helsingør er forsat sidst i Alka Superligaen, hvor der resterer en enkelt runde af grundspillet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FC Helsingør lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her