Annonce
FCN

Drømmedebutant: Jeg trippede på bænken

Nichlas Rohde scorede efter 12 minutter af livet som Superliga-spiller.

FCN-træner Kasper Hjulmand glæder sig over holdets nye talent. Foto: Jesper Stormly Hansen

FC Nordsjælland lignede en oplagt taber ved pausen mod Silkeborg. Men bagud 0-1 besluttede træner Kasper Hjulmand at give debut til sin blot 18-årige angriber Nichlas Rohde, der 12 minutter senere udlignede til 1-1 og siden medvirkede stærkt til sejren på 2-1.

»Det var dejligt. Jeg har glædet mig til at få debut og sad og trippede ude på bænken for at komme ind. Der er ikke rigtig nogen, der kender mig, så jeg er lidt af en joker,« sagde Nichlas Rohde.

Aggressiv boksspiller

Folk i fodboldbranchen kender ham godt. Faktisk blev han topscorer i U19-ligaen i den seneste sæson, men hvilken type angriber er han egentlig?

»Jeg er boksspiller, meget aggressiv, fysisk stærk og hurtig,« lød hans egen beskrivelse, men hans træner, Kasper Hjulmand, tilføjede endnu en vital styrke.

»Han har en stålsat vilje. Han kom med på træningslejren på yderste mandat, og her viste han, at han vil æde græs for at bryde igennem i denne verden. En gut som ham kan man ikke holde tilbage. Han vil frem.«

Hvor store forventninger kan man tillade sig at have til ham i denne sæson?

»Ja, han bliver ikke topscorer i Superligaen. Han har meldt sig ind på holdet, men det er for tidligt at sige, hvor langt han kan nå i år. Han er spændende og gør mange ting rigtigt, men i hans alder har man også mange mangler,« vurderede træneren.

Og dagens helt i FC Nordsjælland sætter heller ikke præcise ord på målsætningen.

»Jeg vil gerne spille nogle kampe, men har ikke sat antal på hvor mange. Jeg vil spille min chance, ligesom i dag, hvor det heldigvis blev belønnet.«

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her