*

FCM

van der Vaart gik direkte i omklædningen efter sejr: »Det er ikke acceptabelt«

Nogle gange må man give store stjerner lov til mere end de andre spillere, påpeger FC Midtjyllands træner.

Rafael van der Vaart var torsdag ikke med til at fejre FC Midtjyllands sejr over Randers. Foto: Ernst van Norde/Polfoto

3-0 vandt FC Midtjylland over Randers i torsdagens kamp.

Der var jubel blandt FC Midtjyllands spillere og fans, men én, der ikke var med i fejringen, var hollandske Rafael van der Vaart, der gik direkte i omklædningsrummet, da kampen blev fløjtet af og holdets spillere samlede sig.

FCM-boss om Van der Vaart: »Det er herfra og så på plejehjem«

Og det er ikke acceptabelt, fortalte sportsdirektør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, efterfølgende til TV3 Sport.

»Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Men det er en svær situation for Rafa (Rafael van der Vaart, red.), at han ikke får lov til at spille det, han vil,« sagde Steinlein.

Samme toner kom fra træner, Jess Thorup.

»Det er klart, at det ikke er vejen frem for os. Det ved Rafa også godt. Men vi må nogle gange acceptere, at der er stjerner på et vist niveau, der har brug for at gøre nogle ting, som andre ikke skal have lov til. Rafa sidder trods alt med ude på bænken, og han jubler med os bagefter i omklædningsrummet,« sagde Jess Thorup i et interview med TV3 Sport.

Pizza, oregano og kødsovs: Van der Vaarts agent har alternativt forsvar af sin klient

Ifølge Jess Thorup deltog van der Vaart ikke i fejringen, fordi han ikke følte, han havde bidraget med noget.

»Derfor synes han ikke, han havde brug for at stå nede på banen med fansene. Jeg siger ikke, at jeg accepterer det, men jeg kan godt forstå det,« sagde han.

Både Claus Steinlein og Jess Thorup understregede, at de har store ambitioner for van der Vaarts næste sæson i klubben.

»Han er en kæmpe stjerne, der har fortjent at slutte rigtig godt. Han kan noget magisk,« sagde Claus Steinlein.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her