Annonce

FCM

FCM henter Superliga-profil i Silkeborg

FC Midtjylland har skrevet en femårig kontrakt med Sammy Skytte, der i første omgang lejes ud til AC Horsens.

FC Midtjylland henter Sammy Skytte til klubben på en femårig kontrakt. Det skriver Midtjylland på sin hjemmeside.

Den 21-årige midtbanespiller bliver dog i første omgang lejet ud til superligaklubben AC Horsens i den kommende sæson.

- Sammy er en dygtig midtbanespiller, som arbejder hårdt, og han gør det med en veludviklet defensiv ansvarlighed, siger Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, til klubbens hjemmeside.

Skytte beskriver FC Midtjylland som en stor klub med en god vinderkultur.

- Derudover er det en klub, som værner om sine spillere og sørger for videresalg, når spillerne er klar til næste skridt i karrieren, så for mig er det et rigtig godt match, siger han til FC Midtjyllands hjemmeside.

Han har det fint med, at han den kommende sæson bliver udlejet til AC Horsens.

- Horsens gjorde det flot i den forgangne sæson, og jeg er en stor beundrer af Bo Henriksen (træner i AC Horsens, red.) som træner, så jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham, siger Skytte.

Han har senest spillet i Silkeborg IF, hvor han fik debut for førsteholdet i efteråret 2015. Silkeborg rykkede ned fra Superligaen og spiller den næste sæson i 1. division.

Skytte havde som den eneste spiller i Silkeborg en frikøbsklausul i tilfælde af nedrykning. Den lød på 3,7 millioner kroner, og det har Midtjylland betalt for det unge talent, skriver Silkeborg IF på sin hjemmeside.

Skytte blev i 2017 udtaget til det danske U21-landshold.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her