*

FCK

FCK vil handle før Champions League-kvalifikation

Danmarksmestrene står foran et vanskeligt transfervindue. Ståle Solbakken håber på hurtige handler.

FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken fejres af spillerne. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Når de nykårede danmarksmestre i fodbold, FC København, tager hul på kvalifikationen til Champions League 11. juli, skal københavnernes trup så godt som være på plads.

Manager Ståle Solbakken har allerede sikret sig erstatninger for Andreas Cornelius og Ludwig Augustinsson, som skifter klub. Han forventer flere sommersalg, så nye spillere skal hentes til både startopstillingen og bredden.

- Jeg vil jo gerne have holdet så hurtigt så muligt på plads i kraft af, at de vigtige europæiske kampe kommer så tidligt, så der er mega pres på.

- Jeg vil meget gerne have dem, jeg skal arbejde med, med på træningslejren i Østrig i juli, hvor jeg får ni-ti dage til at arbejde med spillerne 24 timer i døgnet. Vi mister jo en del, så nye skal købes ind, siger Solbakken.

I angrebet, hvor Andreas Cornelius forsvinder, har FCK hentet den cypriotiske landsholdsangriber Pieros Sotirios.

Han skal udgøre en angrebstrio med Andrija Pavlovic og Federico Santander, for der kommer næppe en mand til.

- I angrebet ser vi ud til at være på plads. Vi har ikke penge til at have fire topangribere, det har vi ikke.

- Pavlovic skal rykke sig lidt, cyprioten skal komme hurtigt ind i det, og Santander skal holde vægten, når han er på ferie, og så må vi se, om det hele ikke går, siger Ståle Solbakken.

Større bekymringer har han i centerforsvaret. Anfører Mathias "Zanka" Jørgensen er blevet lovet et klubskifte til en større adresse.

Hans formodede erstatning i Jores Okore blev hentet allerede sidste sommer, men han har endnu ikke bidt sig helt fast.

- Midterforsvaret er mit største spørgsmålstegn. Vi er ikke sikre på Jores Okores situation. Han har spillet få kampe og haft en urytmisk sæson.

- Så har vi Mikael Antonsson, som kan spille nogle kampe, og så har vi Nicolai Boilesen, som også har vist, han kan spille derinde, siger Solbakken.

Vælger han at sætte Boilesen i midterforsvaret, skal han samtidig finde en ny venstre back, da Ludwig Augustinsson skifter til Werder Bremen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FCK
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her