Annonce
Esbjerg

Esbjerg-helt efter sejr: OB var måske endda bedst

Jeppe Højbjerg havde vitale redninger, da Esbjerg slog OB, og han blev hyldet af sin træner efterfølgende.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Esbjerg hentede fredag den fjerde sejr i holdets seneste fem kampe i Superligaen, da det på hjemmebane blev til en 2-0-sejr over OB.

Vestjyderne er dermed aktuelt placeret på fjerdepladsen, og målmand Jeppe Højbjerg nyder den øjeblikkelige succes.

- Det er sjovt at spille fodbold, når vi vinder så ofte. Det var egentligt en meget lige kamp, hvor OB måske endda var bedst, men vi rider på en positiv bølge i øjeblikket med stor tro på tingene.

- Den type sejre, hvor vi ikke spiller op til vores allerbedste, er gode, for de kan være afgørende til sidst i tabellen og afgøre, hvor vi ender.

- Senest vi var i Superligaen, savnede jeg at vinde de tætte kampe, så det er fedt, at det lykkes nu, siger han.

Cheftræner John Lammers var på linje med sin målmand og erklærede sig tilfreds med holdindsatsen.

- Det var langt fra vores bedste kamp, men Jeppe Højbjerg havde heldigvis lim på hænderne og reddede os flere gange.

- Holdindsatsen var rigtig god, og vi forsvarede os som løver. Det er en vigtig kvalitet at have, når tingene ikke lige fungerer helt optimalt, siger han.

Han hæftede sig desuden ved, at Esbjerg nu har skrabet 14 point sammen i sæsonens første ni kampe.

- Det er selvfølgelig rart at være med fremme i tabellen, og med de tre point mod OB gjorde vi os selv en kæmpe tjeneste, da vi nu holder dem på afstand, siger John Lammers.

Jacob "Lungi" Sørensen bragte Esbjerg foran med 1-0 i første halvleg på en kontroversiel scoring. TV-billederne viste efterfølgende, at bolden blev sat i nettet med albuen, men midtbanespilleren tog det meget roligt.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad der skete, da jeg havde lukkede øjne. Nogen har fortalt mig, at scoringen var med hånden, men det så dommeren heldigvis ikke, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her