*

Brøndby

Daniel Agger: Havde håbet at rykke Brøndby meget mere

Daniel Agger mener ikke, at han fik analyseret Brøndby grundigt nok inden sit skifte fra Liverpool i 2014.

Daniel Agger. Da den daværende danske landsholdsanfører vendte hjem efter over otte år i England, havde han ikke gjort sit forarbejde godt nok. Arkivfoto: Lars Poulsen/Polfoto

Det gik slet ikke som håbet for Daniel Agger, når han kigger tilbage på sin anden periode i Brøndby.

Efter skiftet fra Liverpool i sommeren 2014 nåede Agger aldrig at løfte Brøndby op på det niveau, han havde regnet med.

- Jeg havde håbet, at jeg havde rykket det hele i Brøndby meget mere. Jeg gav alt, hvad jeg havde.

- Vi fik flyttet tingene på banen på visse punkter, men på resultatsiden fik jeg ikke rykket det særlig meget, siger Agger til magasinet Brøndby Biblen.

Tidligere forsvarsklipper: Agger gik altid forrest

I 2005 vandt Agger det danske mesterskab med Brøndby inden skiftet til Liverpool. Det er det seneste mesterskab, Brøndby har vundet.

Da den daværende danske landsholdsanfører vendte hjem efter over otte år i England, havde han ikke gjort sit forarbejde godt nok.

- Det gik slet ikke, som jeg havde forventet. Hvis jeg skal kritisere mig selv, så kan jeg i dag se, jeg slet ikke brugte nok tid på at analysere, hvilken situation Brøndby befandt sig i på daværende tidspunkt.

- Det gik hurtigt op for mig, at Brøndby var en langt større udfordring, end jeg havde forventet.

- Jeg havde håbet og troet på, at vi i sæson to kunne spille med om guldet, men sådan gik det slet ikke, siger Agger i interviewet i Brøndby Biblen.

I de to sæsoner, Agger var i Brøndby i anden omgang, endte det med en tredjeplads i 2015 og en fjerdeplads i 2016 i Superligaen.

Agger vurderer dog, at Brøndby med Alexander Zorniger som cheftræner kan vinde mesterskabet i denne sæson.

- FCK har været foran meget længe, men hvis Brøndby fortsætter på det niveau, vi har set i starten af sæsonen, kan jeg ikke se, hvorfor klubben ikke kan vinde mesterskabet, vurderer Agger.

I sommeren 2016 stoppede Agger fodboldkarrieren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her