Brøndby

Hårde dueller og målmandsdrop udskyder FCK-mesterskab

Målmændene fik en hovedrolle, da medrivende kamp på Brøndby Stadion endte 1-1.

Opgøret i Brødnby var medrivende og endte uden vinder. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Da klokken slog 18 søndag aften løb de gulklædte spillere ind på Brøndby Stadion med matematisk garanti for at ende på en af de to øverste placeringer i årets Superliga, efter FCK sikkert satte Lyngby til vægs tidligere på dagen.

Kampen
  • Brøndby IF – Sønderjyske 1-1
  •  
  • Vurdering:
  • En fejl af Frederik Rønnow bragte hurtigt gæsterne fra Sønderjyske foran. Herefter blev det en hård og fysisk affære. Aggressiviteten strålede ud af begge hold, kortene regnede ned over græstæppet i Brøndby, og flere gange røg holdene i totterne på hinanden. Efter pausen fik Brøndby overtaget, hvilket kastede et mål af sig efter en stor fejl af Fernandes i Sønderjyske-målet.
  • Brøndby: 7
  • Sønderjyske: 7
  • Kampens spillere:
  • Gustaf Nilsson, Brøndby, 7
  • Nicolaj Madsen, SønderjyskE, 7

  • Dommer: Michael Johansen, 7

     
Men for ikke at aflive håbet om guldmedaljer helt, krævede det mindst et uafgjort resultat mod gæsterne fra Sønderjyske. Det lykkedes Brøndby at holde liv i mesterskabsdrømmene, selvom det allerede inden dagens resultat virkede usandsynligt at hente suveræne FCK, der fortsat ikke har tabt en eneste superligakamp denne sæson.

Men hjemmeholdet fik en mareridtsstart. Der gik kun fire minutter før gæsterne fra Sønderjyske sparkede sig foran. Frederik Rønnow, som for første gang i karrieren bar anførerbindet, begik straffespark på en kvik Mikael Uhre. Sparket eksekverede den tidligere Brøndby-spiller Johan Absalonsen køligt med et langsommeligt spark, der hoppede ind over stregen midt i målet.

Brøndby-træner Alexander Zorniger overraskede med en start ellever, der kun talte fem gengangere i forhold til holdets seneste kamp. Rotationen skulle formentlig ses i lys af de blågules kommende pokalopgør mod FC Midtjylland, og det formåede Sønderjyske at udnytte til fulde.

De rødklædte fra Haderslev frustrerede helt tydeligt værterne via en solid holdindsats, hvor holdarbejde og viljestyrke var i fokus. Blandt andet Mikael Uhres fart i angrebet gjort ondt på Brøndby, der stillede op med et uvant forsvar, hvor tyske kæmpe Benedikt Röcker tog plads på venstrebacken. Det fik hjemmeholdets bagerste kæde til at virke en anelse tung.

Holdet fra vestegnen havde da også svært ved at passere sønderjydernes forreste pres, som konstant var en trussel for de langsomme Brøndby-forsvar. Særligt Nicolaj Madsen på den defensive midtbane var værdifuld for Sønderjyske, da han igen og igen fik lukket ned for Brøndbys kreatør, tyske Hany Mukhtar.

Første halvdel af kampen var generelt en rodet affære. Bolden gyngede frem og tilbage uden store chancer - mest af alt pga. holdenes dårlige boldomgang, præget af mange fejlafleveringer. Til gengæld blev opgøret mere og mere fysisk, hvilket kastede otte advarsler af sig i løbet af de første 45 minutter. Og dommer Michael Johansen kunne snildt have uddelt et par stykker mere.

I pausen valgte Zorniger at sende Johan Larsson på banen for at ændre på et skrøbeligt Brøndby-forsvar. Hjemmeholdet fik bedre hold på bolden, og den lyshårede svensker gjorde ondt på sønderjyderne med sine adskillige løb frem i banen.

Det var såmænd også ham, der assisterede ved Brøndbys udligning, da han sendte en lang bold i dybden til svenske Gustaf Nilsson. På mærkværdig vis lykkedes det en fremadstormende Lukas Fernandes i Sønderjyske-målet at misse bolden, så Nilsson kunne sparke bolden i målet til 1-1. Kæmpe fejl af gæsternes målmand.

Mikael Uhres spark forbi det tomme Brøndby-mål efter 75 minutter vil uden tvivl kandidere til årets største afbrænder, men på trods af kæmpe chancer i kampens sidste del, blev det til et uafgjort resultat.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her