Annonce
Brøndby

Troels Bech stopper i Brøndby

Sportsdirektøren har opsagt sin stilling i superligaklubben, men fortsætter frem til 31. december.

Foto: Jens Dresling

Brøndby skal på udkig efter en ny sportsdirektør.

Troels Bech har således mandag morgen opsagt sin stilling. Det oplyser superligaklubben i en kortfattet fondsbørsmeddelelse.

- Det er aftalt mellem Brøndby IF og Troels Bech, at Troels Bech varetager sin stilling som sportsdirektør frem til 31. december 2018, hvorefter Troels Bechs arbejdsopgaver i Brøndby IF stopper, lyder det i meddelelsen.

Bech vil fra mandag blive en del af en arbejdsgruppe, der også tæller bestyrelsesformand Jesper Møller, næstformand Morten Albæk og bestyrelsesmedlem og hovedaktionær Jan Bech Andersen, med henblik på at ansætte en ny sportsdirektør, oplyser klubben.

Troels Bech er taknemmelig og stolt over sin tid i Brøndby.

- Vi har på de fleste sportslige parametre nået de mål, som vi satte os for, hvilket vel at mærke er et eller to år før tiden, siger Troels Bech på Brøndbys hjemmeside.

Fremtiden byder ikke nødvendigvis kun på fodbold, fortæller Bech.

- Hvis jeg ser på den proces, som jeg har været en del af i Brøndby IF - samt tager den ballast og erfaring, jeg har skabt mig omkring at skabe sammenhængskraft, i betragtning - så ønsker jeg at bruge disse kompetencer meget mere i en bredere kontekst og på en større platform end fodbold.

Jan Bech Andersen ærgrer sig over, at Troels Bech stopper i klubben.

- Vi har været meget tilfredse med hans arbejde, og de resultater, han har skabt i samarbejde med Alexander Zorniger (Brøndbys træner, red.), der taler for sig selv.

- Derfor ville vi også have foretrukket, at Troels fortsatte i Brøndby IF, men når man kender Troels, så ved man også, at når han har besluttet sig for at stoppe, så er det sådan, som det desværre må være, siger Jan Bech Andersen på Brøndbys hjemmeside.

Troels Bech blev ansat som sportsdirektør i Brøndby 19. juni 2015.

Før han indtog rollen som sportsdirektør på den københavnske vestegn, var Troels Bech træner i blandt andet OB, Silkeborg, Esbjerg og FC Midtjylland.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her