*

AGF

AGF havde læst sine nordsjællandske lektier

Et hårdtarbejdende og godt indstillet AGF-mandskab spillede sig mandag aften til tre tiltrængte point i Farum.

Jakob Ankersen (th.) sikrede AGF-sejren med et drøn af en flugter efter en times spil. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Kampen

FC Nordsjælland - AGF 1-2 (0-0)

Vurdering

FC Nordsjælland: 5

AGF: 7

Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen, 7

Kampens spillere

Mathias Jensen, FCN, 6

Martin Spelman, AGF, 7

Det lærte vi

FC Nordsjælland kommer til at savne skadede Mads ”Mini” Pedersen i holdets venstre side. Rutinerede Patrick Mtiliga afløste ham, men det var uden samme drev og offensive idéer.

Detaljen

Havde det ikke været for de omkring 150 medrejsende, entusiastiske aarhusianske tilskuere, er Right to Dream Park i Farum et forbavsende stemningsforladt sted en mandag aften.

FC Nordsjælland havde ikke tabt en kamp på eget græs siden den 20. maj. Før kampen mod AGF.

Med to flotte scoringer og koncentreret defensivt arbejde lykkedes det nemlig AGF at tage tre point i Farum som det første mandskab, siden FC Midtjylland vandt på samme bane i slutningen af maj. 

Men det hold hårdt mod et nordsjællandsk tophold, der mødte svækket op til mandagens kamp sammenlignet med forrige rundes 2-2-opgør mod AC Horsens.

I opgøret i Horsens blev hvirvelvinden Mads Pedersen skadet i knæet, hvilket har sendt ham på tribunen i omkring otte uger, mens FCN’s ghanesiske angriber Godsway Donyoh blev ramt af en skade i menisken til en træning i ugens løb. Det betød fem måneders pause til Donyoh, der ellers har bidraget med fem sæsonscoringer indtil videre for det succesfulde Farum-hold. 

Om det var de to profilers fravær, eller om AGF bare følte et behov for at revanchere sidste uges 1-4-blamage på hjemmebanen mod Randers, skal være usagt. Men i hvert fald var det et AGF-hold, der mødte FC Nordsjælland med stor fysik i kampens indledning, hvilket kastede et par gode tilbud af sig til blandt andet Jakob Ankersen og Martin Spelmann i kampens indledning. De skulle senere skyde sig varme.

De unge nordsjællandske boldmassører i skikkelse af Mathias Jensen og Magnus Kofod Andersen forsøgte forgæves at diktere spillet, som aldrig blev så flydende og overlegent, som tidligere set denne sæson. 

Opspillet strandede ofte på kanterne, hvor indlæggene sjældent blev farlige.

Problemerne fik de boldglade spillere hos FCN til at forsøgte sig med flere uvante lange bolde, hvilket fik Kasper Hjulmand op af trænersædet.

»Vent på løbene,« råbte Hjulmand, som let overdøvede den sagte mumlen, som herskede på tribunerne under en overraskende lige første halvleg, hvor AGF lykkedes med at paralysere FCN’s kvikke og flydende pasningsspil. 

FC Nordsjællands gulerod før kampen var ellers en stor én af slagsen. Med en sejr kunne FC Nordsjælland nemlig spille sig fem point fri fra Hobro på andenpladsen, efter Hobro søndag rejste fra Herning med et 1-5 nederlag i tasken. 

Men det store forspring blev ved udsigterne. En genial hælaflevering fra Tobias Sana sendte efter 50 minnutter Martin Spelman fri i Nordsjællands straffesparksfelt, og Spelman behandlede det elegante oplæg tilsvarende klinisk og klappede bolden i det lange hjørne.

Efter en time ville Jakob Ankersen også vise prøver på sin sparketeknik, da han flugtede en bold i kassen fra 25 meter. Bang, 2-0. 

Det blev starten på en svær periode for AGF, der pludselig lignede et hold, der blev bange for at vinde. Bange blev de for alvor, da Emiliano Marcondes med ti minutter igen kanonerede mandagens tredje flotte scoring i netmaskerne direkte på frispark. Mesterligt udført. 

Det satte for en stund gang i tribunerne. 

Men AGF overlevede et sidste hårdt, nordsjællandsk pres og tog en tiltrængt sejr i Farum. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Århus’ store sejr skal bruges til at redde sæsonen
Onsdag præsterede Århus Håndbold sit vigtigste resultat i sæsonen. Det skal skabe afsæt til at sikre sig en slutspilsplads længe før grundspillets sidste runde. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her