*

AGF

Helsingør-topscorer skifter til AGF på treårig aftale

André Riel skifter fra FC Helsingør til AGF. Angriberen har underskrevet en treårig kontrakt, bekræfter AGF.

André Riel har sagt farvel til Helsingør og skifter til AGF. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Superligaoprykkerne fra FC Helsingør har sent torsdag aften sagt farvel til endnu en af sine profiler fra sidste sæson.

Klubbens 27-årige topscorer André Riel har således sagt farvel til Helsingør og skifter til AGF, der har lavet en treårig aftale med angriberen.

Det oplyser AGF på klubbens hjemmeside.

- Vi har haft André i kikkerten i et stykke tid, men det så ikke ud til at lykkes. Det gjorde det så her til allersidst, og det er vi naturligvis meget glade for, siger AGF-sportschef Peter Christiansen til hjemmesiden.

- André er en hårdtarbejdende forward med en ekstrem fart i stængerne og en tro på sig selv, man ikke ser så ofte på disse breddegrader. Han er tillige en afslutter af høj kvalitet og en angriber, der kan give alle forsvar i Danmark problemer, lyder det fra Peter Christiansen.

Mens Helsingør har sagt farvel til en række profiler, har AGF omvendt hentet en række prominente navne i løbet af vinduet. Ind er blandt andre kommet Jakob Ankersen, Pierre Kanstrup og Tobias Sana.

Helsingør har mistet blandt andre Vito Hammershøy-Mistrati, Rasmus Minor Petersen og Mads Aaquist.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her