AGF

AGF-prøvespiller: Jeg er AGF-fan

Jens Stage fra Brabrand imponerede i AGF’s første træningskamp.

Gymnasieeleven Jens Stage, 3. g på Marselisborg Gymnasium i Aarhus, viste fine takter, da han spillede sin første kamp på det bedste hold i AGF.

Aarhusianerne var taget til Esbjerg til årets første testkamp, og Jens Stage, en stor midtbanespiller, fik tjansen som venstre kant i hele anden halvleg. Det klarede han rigtig godt og med lidt held havde han scoret for AGF.

»Egentlig gik det okay. Man kan se, at vi har trænet hårdt. Vi var meget aggressive. Vi kæmpede for klubben, og det er holdet frem for alt. Det er nemmere at falde ind på sådan et hold i stedet for hvis det er en flok individualister. Det gik godt, synes jeg.  Jeg manglede lige den sidste skarphed i forhold til at sparke den ind. Men jeg fik vist energi, og jeg fik vist, at dette her er noget, jeg vil.  De sidste procenter skal nok komme, « sagde Jens Stage efter kampen.

Den unge midtbanespiller er på kontrakt i 2. divisionsklubben Brabrand resten af dette år, og han har indtil videre blot aftalt, at han træner med AGF i resten af januar. I efteråret var han også i AGF for at træne i flere perioder, ligesom han fik kampe på reserveholdet.

»Jeg er selv AGF-fan, jeg kommer jo fra Aarhus. Det har altid været min drøm at spille i AGF. Om det bliver nu, til sommer eller fra næste vinter, det aner jeg ikke. Men jeg kender Glen, og under alle omstændigheder skal der være plads til, at jeg gør min uddannelse færdig,« sagde Jens Stage.

Følg
Jyllands-Posten
AGF lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV anbefaler

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her