Annonce
AGF

Indpakningen var noget bedre end indholdet i Randers

AGF er fortsat ubesejret i Superligaen efter søvnigt lokalopgør i Randers, hvor det handlede om ikke at tabe.

Det var kun efter et par soloaktioner og ved dødbolde, at AGF bragte sig i situationer, hvor Randers-forsvaret skulle vise, hvad det stod for. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fakta

Randers-AGF 0-0 (0-0)

Vurdering:

Randers: 5

AGF: 4

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, 6

Kampens spillere:

Nicolai Poulsen, Randers, 6

Bror Blume, AGF, 6

Det lærte vi: AGF fortsætter med at stå solidt på banen. Et svært hold at besejre.

Detaljen: Et flot fremmøde på Bionutria Park i Randers - sådan skal et lokalopgør være.

Et enkelt point, endnu et clean sheet og en status som ligaens eneste ubesejrede hold.

Tja. Det var vel primært det, som AGF og David Nielsen kunne tage med hjem til Aarhus efter søndagens våde udflugt til Randers. Heller ikke i sit femte forsøg lykkedes det cheftræneren at slå Randers FC, der dannede rammen om en kamp, som kun få vil huske i fremtiden. Ingen mål, få målchancer, mange frispark og fejl. 

0-0 endte det småkedelige opgør foran lidt over 7.000 tilskuere, som ellers gjorde sit for at få liv i kampen. Før startfløjtet tog David Nielsen også en lille luntetur langs endetribunen, hvor over 1.500 medrejsende AGF-fans holdt til. Med knyttede næver og roterende arme opildnede og takkede cheftræneren for opbakningen. Gæt selv om AGF-fansene responderede højlydt. 

Hvis man er tilhænger af følelser og kampgejst i et lokalopgør, gav trænerens aktion altså en smule kuldegysninger. Lydkulissen tilhørte i øvrigt de hvide fra AGF, hvis fans heller ikke lagde skjul på hadet til lokalrivalerne.

»I kan jo Randers i røven,« var en hitsang, men inde på græsset var der heller ikke meget synge om. Stemningen var med andre ord bedre end spillet. Sølle fire skud inden for målrammen formåede de to hold at præstere i 90 minutter. Omvendt kan man så tale om defensivt arbejde på højt niveau.

Kampene mellem Randers og AGF har de seneste år været omgærdet af drillerier og stikpiller, og fællesnævneren for de to rivaler er også en formkurve, der har peget i den rigtige retning i 2018. Begge hold kan se tilbage på et positivt kalenderår, hvor kun Brøndby, FC Midtjylland og FC København har hentet flere point i Superligaen. Derfor kunne man godt håbe på et bulderbrag af en kamp. Man fik det bare ikke.

AGF-træner erkender offensive kvaler efter 0-0 i Randers

Randers ville gerne, men kunne ikke, mens AGF kun sjældent for alvor forsøgte. Aarhusianernes midtbane formåede eksempelvis ikke vride sig ud af hjemmeholdets stramme organisation, der sad som en cementklods om benene på spillere som Blume, Amini, Stage og Ankersen. 

Det var kun efter et par soloaktioner og ved dødbolde, at AGF bragte sig i situationer, hvor Randers-forsvaret skulle vise, hvad det stod for. Omvendt var det heller ikke mange gange, at AGF-defensiven blev sat på prøve, og oftest forblev det ufarligt.

For begge holds vedkommende manglede der både tempo i det opbyggende spil, kreativitet og ikke mindst mod til at vende bolden den rigtig vej – mod målet. Små elementer, der kan skabe chancer i sidste ende. Og hvis man som fodboldhold ikke vil risikere at miste bolden, tager man ingen chancer, og så er der sjældent gevinst.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her