Annonce
AGF

AGF-træner: Vigtigt at vi vinder på hjemmebane

AGF hentede fredag femte hjemmesejr i Superligaen. Står det til David Nielsen, kommer der flere af slagsen.

AGF's cheftræner David Nielsen og Helsingørs træner Christian Lønstrup før kampen mellem AGF og FC Helsingør på Ceres Park i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter sejren på 2-1 over FC Helsingør fredag aften har AGF nu vundet to kampe i træk på hjemmebane for første gang i sæsonen.

Præstationerne har været svingende på banen i Aarhus, hvor man før kampen mod Helsingør kun havde vundet fire ud af 14 kampe. AGF-træner David Nielsen understreger vigtigheden af hjemmesejre.

- Vi har haft problemer med at vinde på hjemmebane, og det er sindssygt vigtigt, at vi begynder at gøre det, siger David Nielsen.

AGF med første matchbold: På mandag kan AGF være reddet efter sejr over Helsingør

David Nielsen afviser, at de svingende resultater på hjemmebane har noget med spillernes mentalitet at gøre.

- Det handler ikke om spillernes mentalitet eller noget som helst andet. Det handler om, at vi skal blive bedre til at spille hurtigere med bolden. Modstanderne står lidt dybere, når de møder os på vores hjemmebane.

- Vi har arbejdet på kvalitet og kvikhed foran mål, og derfor er jeg sindssygt glad for præstationen mod Helsingør. For der formår vi netop at få flyttet bolden hurtigt mod et hold, som har gjort det svært for mange.

Efter slutfløjtet var hele AGF-truppen ude og fejre med fansene i næsten 20 minutter, men AGF-profilen Tobias Sana afviser, at jubelscenerne skyldes, at man tror, man er sikker på overlevelse.

- Vi er slet ikke sikre på overlevelse, siger Tobias Sana.

Helsingør-træner: Helsingør-træner: Ikke en katastrofe at rykke ned

AGF har ti point ned til Silkeborg på tredjepladsen i den ene nedrykningspulje. AGF har tre kampe tilbage, mens Silkeborg har fire.

For AGF-topscoreren var der en helt anden grund til, at han tog sig god tid med fansene.

- For mig handlede det om de børn, som ikke er her særligt ofte. Dem ville jeg gerne fejre det med.

- Når der står så mange børn, som vil fejre med os, så tager jeg gerne en time om det, hvis det behøves, siger Tobias Sana.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AGF
Forsiden lige nu

JP mener: Grønland står over for et vigtigt valg

Lad nu selvstændighedsdebatten hvile og fokuser på de udfordringer, som Grønland virkelig står over for.
Annonce
Annonce
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Paradis på 587 kvadratkilometer: Her er øen med egen lakridskonge, Michelin-stjerne og unikt hotel
Der er også liv på Bornholm uden for sæsonen. Stadig flere gode hoteller og restauranter vælger at holde helårsåbent, og det trækker tilflyttere og turister til. Det nye Hammershus Besøgscenter tegner også til at blive et tilløbsstykke. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her