Annonce
AGF

AGF med første matchbold: På mandag kan AGF være reddet efter sejr over Helsingør

Første kamp blev vundet bl.a pga. en lille svensker, der endnu engang gjorde forskellen for AGF.

AGF's Martin Pusic scorede til 2-1 i Alka Superliga-kampen mellem AGF og FC Helsingør på Ceres Park i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tobias Sana løb på banen til anden halvleg med fingrene pegende mod himlen. Men han havde også masser at være tilfreds med. For den lille AGF-magiker havde gjort det igen. Scoret og hjulpet AGF mod 2-1-sejren. Han har fod på rigtigt meget i AGF, og han er her, der og allevegne. Det viste han igen. Helten blev dog en helt anden.

Martin Pusic scorede for anden kamp i træk og sikrede en smuk aften på Ceres Arena.

AGF- FC Helsingør (2-1)

Vurdering:

AGF: 7

FC Helsingør: 3

Dommer: Mads-Kristioffer Kristoffersen: 5

Kampens spillere:

Tobias Sana, AGF: 7

Anders Holst, Helsingør: 5

Det lærte vi:

Man må ikke glemme, at selvom Helsingør er bundprop i gruppen, så lader de sig ikke gå på af at være bagud eller være uden bold. Nej, de vil blive ved med at prøve. Det husker AGF nok også til tirsdagens kamp.

Detaljen:

David Nielsen satsede på en 17-årig venstrekant i en vigtig kamp. Magnus Kaastrup gjorde ikke alt rigtigt, men han formåede dog at tørre et par Helsingør-spillere i feltet. Det er en 17-årig med mod og selvtillid.

X-Factor er ovre, og solen skinnede. Så der var ingen undskyldninger for ikke at tage på stadion og se fredagsbold, og det havde 6.652 tilskuere valgt. Egentligt meget flot for en fredag aften.

AGF-profil om overlevelse efter sejr: Det ser lyst ud

AGF kunne sikre sig den første matchbold mod Silkeborg i kampen om at undgå nedrykningsspillet. Derfor var det med en potentiel stor gulerod i sigte, da spillerne trådte ind på solbeskinnet bane på Ceres Arena.

»Steffen Rasmussen, Steffen Rasmussen, Steffen Rasmussen,« råbte de inkarnerede Hvii' efter klubikonet, der stopper efter sæsonen, under opvarmningen – og han havde både tid, og overskud til at opildne tilskuerne og jonglere med bolde, for han havde ikke vippet Alexander Jovanovic af pinden i AGF-målet og skulle altså følge kampen fra bænken.

Til gengæld havde AGF-træner David Nielsen givet to nye spillere chancen fra start i forhold til kampen mod Silkeborg  Matchvinderen fra denne kamp, Martin Pusic, fik plads i stedet for Kasper Junker fra start. Lidt mere overraskende havde træneren valgt at give den blot 17-årige angriber Magnus Kaastrup som mulighed fra start. Han fik plads på venstrekant i stedet for Mustapha Bundu. Tilskuerene var så venlige at tildele ham titlen som kampens spiller. Han skal dog også have ros for sin fine indsats - herunder særligt sin lyst til at udfordre Helsingør-forsvaret.

Sidste gang, AGF mødte Helsingør, var tilbage i december. Her spillede AGF en dårlig kamp, der endte 0-0. Men med forårets resultater var forventningerne til dette opgør nogle andre. AGF kom med selvtillid. Et hold, der med en sejr tilnærmelsesvis kunne sikre sig overlevelse i Superligaen, og det mod et Helsingør-hold, der ikke kun havde en spinkel matematisk chance for at undgå nedrykningsspil. Helsingør har dog gjort det surt for flere stærke hold, og David Nielsen havde på forhånd sagt om Helsingør, at det var holdet, man ikke skulle undervurdere i gruppen. En profiti, der blev til virkelighed i fredagens kamp. Man skal aldrig føle sig sikker mod det her hold.

AGF's Niklas Backman over Helsingørs Douglas i Alka Superliga-kampen mellem AGF og FC Helsingør. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF startede bedst ud og satte sig hurtigt på spillet. Men et farligt boldtab fra Mustafa Amini på midtbanen endte hos Helsingør-angriberen Douglas, der sendte bolden uhyggeligt tæt forbi AGF-målet. Et slag på alarmklokken for AGF.

Efter et kvarter skulle der have stået 1-0 til AGF. Tobias Sana sendte et fladt indlæg ind i Helsingør-feltet, hvor en ilende Jens Stage kom til bolden. Han skulle have sparket den i målet her, men brændte på groveste vis.

Helsingør kom mere og mere med i spillet i løbet af første halvleg. Ved 25. minut stod AGF-spillerne helt stille, men måske de bare trak luft ind, for det blev der hurtigt sat en stopper for. Fra ingen anden end Tobias Sana, der på en fin assist fra Mustafa Amini sendte bolden i målet bag Helsingør-målmand, Adrian Kappenberger, efter 28 minutter. 1-0. Hvilket også var halvlegens resultat.

AGF kom igen bedst ud til i anden halvleg, som holdet kontrollerede fuldstændigt. Helsingør havde ikke ret meget at komme med mod et AGF hold, der var præsterede flot og var dygtigt med bolden.

AGF’er om holdets forvandling: Der er en anden ro i truppen nu

Men som en trold i en æske fik Helsingør pludselig spillet sig til en chance. Felipe Tontini fandt en fremdadstormende Anders Holst, der sparkede den køligt i kassen. 1-1.  Fortjent var det ikke. Men fodbold er ligeglad med ”fortjent”. Nu skulle AGF passe på. Helsingør har vist mod Silkeborg, hvordan holdet er i stand til at komme tilbage i en kamp.

David Nielsen reagerede prompte. Ud gik  Magnus Kaastrup. Ind gik Mustapha Bundu og aftenens afbrænderkonge, Jens Stage, blev skiftet ud med Bror Blume.

Kampen viste dog, hvor mentalt stærkt det her AGF hold er. Straks fik det sat adskillige angreb op, og til sidst lykkedes det. Efter lidt kamp om bolden i Helsingørfeltet sprang bolden op og flyvende kom Martin Pusic, der scorede sit andet mål for AGF. 2-1.

AGF havde meget svært ved at lukke kampen. Både ved 1-0 og ved 2-1. Det var unødvendigt neglebidende for tilskuerne på stadion. Men det sluttede dog med jubel i Aarhus. 2-1 blev slutresultatet.

Hobro-Silkeborg spilles på mandag. Hobro kan med en sejr uafgjort resultat sig i sikkerhed fra nedrykning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AGF
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her