Annonce
AaB

AaB bytter angribere med hollandske Groningen

Den nordjyske klub sender Jannik Pohl til FC Groningen i Holland og får Tom van Weert den anden vej.

Jannik Pohl (t.h.) skifter fra AaB til den hollandske klub Groningen. Foto: Henning Bagger
AaB

AaB sælger angriberen Jannik Pohl til den hollandske klub Groningen og køber i samme ombæring Tom van Weert, der ligeledes spiller i angrebet, i samme klub.

Det oplyser AaB i en børsmeddelelse.

Overgangsbeløbene for de to spillere lader til at være nogenlunde ens. Den nordjyske klub skriver således, at salget af Pohl og købet af van Weert ikke påvirker resultatforventninger for regnskabsåret 2018.

AaB forventer dermed stadig et underskud på mellem 18 og 28 millioner.

22-årige Jannik Pohl har spillet for nordjydernes førstehold siden 2015 og er noteret for 76 kampe og 15 mål.

Han kom til klubben allerede som U14-spiller via partnerklubberne Hjørring IF og GVL Løkken.

- Jannik er ubetinget en succeshistorie for vores klub og samarbejdet med vores partnerklubber i Nordjylland, siger Allan Gaarde i en pressemeddelelse.

- Hver gang, at vi sender en af vores egne drenge til udlandet, så smiler vi med det ene øje og græder med det andet, men igen er der gjort et flot stykke arbejde i AaB Talent, hvilket efterfølgende er blevet videreudviklet af vores trænere omkring superligatruppen.

Jannik Pohl forlader Nordjylland med vemod.

- AaB betyder alt for mig, og derfor er det rigtig svært at skulle forlade klubben, men FC Groningen er en fed klub og en stor mulighed for mig, siger angriberen.

Tom van Weert, der er 28 år gammel, forlader for første gang i sin professionelle karriere hjemlandet efter tidligere at have spillet for Excelsior og Den Bosch.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AaB
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her