Annonce
AaB

AaB bekræfter mexicansk Edison Flores-interesse

Den mexicanske klub Monarcas Morelia skriver på sin hjemmeside, at man har købt peruanske Edison Flores i AaB.

Edison Flores (til venstre) spillede tre kampe for Peru ved VM i Rusland. Her ses han i kampen mod Danmark i en duel med Andreas Christensen. Foto: Gregorio Borgia/AP
AaB

Edison Flores kan snart være fortid i Aalborg.

Den mexicanske klub Monarcas Morelia skriver således på sin hjemmeside, at man er nået til enighed med AaB om den peruanske landsholdsspillers skifte til klubben.

Edison Flores vil i den nærmeste fremtid rejse til Mexico for at gennemgå et lægetjek og fuldende sit skifte, skriver Monarcas Morelia, der ikke nævner noget om, hvad klubben har betalt for peruaneren.

AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, bekræfter lørdag formiddag over for TV2 Nord, at klubben er i forhandlinger med den mexicanske klub.

- Vi er tæt på at lave en aftale, og derfor har vi givet tilladelse til, at Edison kan tage til Mexico og se på klubben, siger Gaarde til TV2 Nord.

Ifølge ham er der en god sandsynlighed for, at peruaneren bliver solgt.

- Men jeg vil godt vente med at kommentere salget, indtil tallene er endeligt på plads. Alle detaljer er ikke på plads endnu.

Det har hele tiden været planen, at Edison Flores skulle sælges denne sommer, siger Gaarde, der nu overvejer, om der skal købes mere ind, inden transfervinduet lukker 31. august.

- Det er ikke en erstatning for ham (Edison Flores, red.), vi søger efter, men vi overvejer at forstærke truppen, siger Allan Gaarde til TV2 Nord.

24-årige Flores kom til den danske klub i 2016 fra Universitario de Deportes i hjemlandet. Opholdet i Aalborg blev dog aldrig den helt store succes for hverken AaB eller Flores, der har spillet 51 kampe og scoret fire mål for den nordjyske klub.

Flores deltog i sommerens VM-slutrunde, hvor han var på banen i alle Perus tre gruppekampe. I alt er det blevet til 33 optrædener på landsholdet siden 2013.

Den hurtige kantspiller faldt efter VM i unåde i AaB, da han kom for sent tilbage fra sin ferie. Episoden udløste tvivl om Flores' fremtid i Aalborg. Han har således heller ikke set banen i nogen af AaB's seks kampe i Superligaen.

Monarcas Morelia spiller i den bedste mexicanske række, hvor klubben sidste sæson sluttede som nummer fire.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AaB
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her