*

Superliga

Skadehistorik får Helsingør til at droppe kulturbærer

Morten Bertolt er færdig i FC Helsingør, da cheftræner Christian Lønstrup må prioritere benhårdt økonomisk.

Midtbanespilleren Morten Bertolt stopper hos FC Helsingør, før nyoprykkeren i næste måned skal prøve kræfter med Alka Superligaen i fodbold.

Den 33-årige spiller bliver ikke tilbudt en kontraktforlængelse i Helsingør, når den nuværende aftale udløber med udgangen af juni.

Til klubbens Facebook-side oplyser Helsingør-træner Christian Lønstrup, at det er midtbanespillerens skadeshistorik, der ligger til grund for beslutningen.

- Hans indstilling og hans gode eksempel i Helsingør har ændret en del af de unges syn på, hvordan man lever som professionel fodboldspiller, siger Christian Lønstrup.

- Han er en spiller, vi ofte har taget med på råd, og han har vikarieret i enkelte kampe som assistenttræner og var enormt god i den rolle.

- Desværre er vi en klub, der må prioritere benhårdt økonomisk, og med Mortens skadeshistorik in mente har vi valgt ikke at forlænge med ham, selv om vi egentlig gerne ville have beholdt ham, fortæller træneren.

FC Helsingør har i forvejen sagt farvel til profilerne Vito Hammershøy-Mistrati og Rasmus Minor Petersen, der skifter til medoprykkerne fra Hobro.

FC Helsingør sluttede sidste sæson som nummer tre i 1. division. Senere lykkedes det at slå Viborg FF over to kampe i en playoff-duel gældende en plads i Superligaen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her