*

Superliga

Hobro snupper profil hos oprykkerkollega

Vito Hammershøy-Mistrati skifter fra en oprykkerklub til en anden, når han tiltræder i Hobro.

Hobro IK har hentet den 24-årige midtbanespiller Vito Hammershøy-Mistrati på en treårig kontrakt. Foto: Jens Dresling

Fodboldklubben Hobro IK har forstærket sig efter oprykningen til Alka Superligaen.

Klubben har hentet den 24-årige midtbanespiller Vito Hammershøy-Mistrati på en treårig kontrakt.

Han kommer transferfri fra FC Helsingør, der ligeledes rykkede op i Superligaen, og hvor han har været en profil gennem halvandet år.

- Vi har fulgt Vito længe, og han er en rigtig dygtig spiller, der kan noget andet end de midtbanespillere, vi har i forvejen.

- Han har helt klart sine forcer med bolden, hvor han er dygtig til at bygge spillet op, siger Hobro-sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Vito Hammershøy-Mistrati, der tidligere blandt andet har spillet for Lyngby, ser frem til at flytte til den jyske klub.

- Jeg er rigtig glad for skiftet til Hobro IK. Jeg har været ovre og se på forholdene i klubben, og jeg var rigtig imponeret over den måde, som tingene bliver kørt på.

- Jeg har talt med både Jens Hammer og Thomas Thomasberg (Hobros cheftræner, red.), og de har store planer for mig, siger spilleren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her