*

Superliga

Lyngby-træner: Præstationen bliver større og større

David Nielsen kalder det uhørt, at hans hold bliver ved med at præstere, og nu er nummer tre i Superligaen.

Lyngbys cheftræner David Nielsen. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Lyngby er ikke sådan lige at hægte af i spillet om bronzemedaljerne i Alka Superligaen.

For en uge siden blev David Nielsens mandskab godt nok nedlagt med 0-3 af FC København, men søndag rejste holdet sig med 2-0 hjemme over Sønderjyske.

Dermed er oprykkerne nu at finde på tredjepladsen i mesterskabsspillet.

- Det er helt uhørt, vi står i den position, og præstationen bliver bare større og større, jo længere vi holder det her tryk.

- Det, der normalt ville være sket, var, at vi var blevet nummer seks i det her mesterskabsspil.

- At vi bliver ved med at finde præstationer frem, og hvordan vi reparerer på vores dårlige præstationer, er ekstremt stærkt, siger David Nielsen.

Det er ikke kun tredjepladsen og bronzemedaljerne, som er interessant for Lyngby. Også fjerdepladsen, der giver adgang til kampe om at komme i Europa League, trækker.

- Det er fantastisk og super vigtigt, at der er et ekstra skud i bøssen, siger David Nielsen om fjerdepladsen.

Den er kommet i spil, efter at FC København og Brøndby kvalificerede sig til pokalfinalen.

Jeppe Brandrup, der scorede det første mål i sejren over Sønderjyske, vil give alt for at komme ud og spille europæisk for første gang i karrieren.

- Vi kan se, at det er inden for rækkevidde, så det vil da være kæmpestort at få bronzemedaljer.

- For mange af os er det her måske den første og eneste chance for at spille europæisk. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at spille europæisk med Lyngby, siger Jeppe Brandrup.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her