Annonce
Superliga

Kontroversiel kendelse hjalp Esbjerg til sejr over OB

Esbjerg slog OB med 2-0, efter at Jacob "Lungi" Sørensen scorede et fejlagtigt anerkendt mål med albuen.

Jacob Lungi Sørensen scorede til 1-0 for Esbjerg, der fredag aften vandt med 2-0 over OB. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Esbjerg og OB tørnede fredag aften sammen i Superligaen i et opgør, som vestjyderne med en 2-0-sejr trak sig sejrrigt ud af.

Resultatet sender foreløbigt Esbjerg op på en fjerdeplads i ligaen med 14 point for ni kampe.

En kontroversiel kendelse af den 24-årige dommer Mikkel Redder fik dog stor betydning for resultatet.

Midtbanespiller Jacob "Lungi" Sørensen fik nemlig skubbet bolden ind bag OB-målmand Sten Grytebust via albuen til stor frustration for fynboerne, som ikke formåede at rejse sig og få point med hjem fra vestkysten.

Gæsterne fra Odense startede ellers kampen bedst, og allerede efter blot to minutters spil tvang den nyindkøbte angriber Bashkim Kadrii Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg til en god redning.

Senere var Bashkim Kadrii atter på spil, da Jeppe Højbjerg efter en kæmpe fejl spillede ham helt fri.

Trods masser af tid og en fri position foran mål, lykkedes det dog ikke at bringe OB foran.

Og det udnyttede hjemmeholdet blot tre minutter senere, hvor omtalte Jacob "Lungi" Sørensen ved bageste stolpe kom først på et indlæg og med albuen kunne bringe hovedparten af de 4.425 tilskuere i ekstase.

Esbjerg-helt efter sejr: OB var måske endda bedst

Esbjerg red efter pausen videre på selvtilliden, og allerede i det 52. minut faldt den reelle afgørelse, da den ukrainske angriber Yuri Yakovenko fik skovlet bolden i nettet til 2-0 tæt under mål.

OB forsøgte herefter ihærdigt at jagte de scoringer, som var nødvendige for at få point.

Genlæs liveblog: Esbjerg nedkæmpede OB

Men enten manglede skarpheden i de afgørende situationer hos offensiven, eller også stod Jeppe Højbjerg i vejen.

OB-træner: Nederlag er uheld og mangel på kvalitet

Resultatet betyder altså, at Esbjerg cementerer placeringen blandt de øverste. OB må derimod erkende, at holdets seks point efter de første ni kampe ikke rækker længere end til en 13.-plads ud af ligaens 14 hold.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her