Annonce
Superliga

FCK fuldendte en noget nær perfekt sæsonstart

Præstationen var ikke prangende mod Esbjerg, men FCK vandt kampen og lader til at have genfundet en styrke, holdet ledte efter i sidste sæson.

Viktor Fischer har spillet en stor kamp i Esbjerg. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

Den euforiske stemning var efterladt i København oven på FCK’s kvalifikation til Europa League-gruppespillet på bekostning af italienske Atalanta i torsdags.

 Søndag var opgaven Esbjerg på udebane, og den fik egentlig prædikatet af at være en slags ”test”. Oprykkerholdet har nemlig haft en god start på sæsonen og vundet de tre seneste kampe 1-0 forud for opgøret mod FCK.

Kampen

Esbjerg FB-FC København 0-2 (0-2)

Vurdering

Esbjerg FB: 5

FC København: 6

Dommer

Anders Poulsen, 6

Kampens spillere

Joni Kauko, Esbjerg FB, 6

Viktor Fischer, FC København, 7

For torsdagens resultat er ifølge cheftræner Ståle Solbakken noget, som kan » måle sig med noget af det største i FCK’s historie,« og derfor var han på vagt, når FCK ”bare” skulle møde Esbjerg i Superligaen. Det handlede i høj grad om, hvorvidt holdet fra hovedstaden kunne omstille sig mentalt, sagde Solbakken til Canal 9 forud for kampen.

Efter 19 minutter var opgøret allerede punkteret, og FCK viste en knusende og eklatant dominans. Da viste måltavlen 0-2 til gæsterne, og igen var Viktor Fischer afgørende for FCK. Først ved 1-0 scoringen, da han overrumplede Jeppe Brinch i Randers-forsvaret med en fiks kropsfinte og lagde bolden fladt ind til Dame N’Doye, der scorede sit sjette superligamål i sæsonen.

Dernæst da han blev målscorer ved at sparke bolden i mål fra tæt hold. Godt for københavnerne, men skidt for opgøret, der blev energiforladt og søvndyssende fra det øjeblik, FCK fremskaffede en tomålsføring. Dog blussede Blue Water Arena en smule op, da Rafael Van der Vaart blev skiftet ind efter godt en times tid og spillede sine første minutter på hjemmebane i Esbjerg-trøjen. I øvrigt løb han direkte ind og sparkede et veleksekveret frispark, der blev spoleret af hans holdkammerater, som stod offside.

Genlæs liveblog: FCK vandt den ventede sejr i Esbjerg

FC København spillede klogt, afventende, men blev egentlig kun truet af Esbjerg på dødbolde. Kampen endte med FCK’s ottende sejr i streg mod vestjyderne, og nu kan holdet se frem mod topopgøret mod FC Midtjylland efter landsholdspausen. For indtil da er københavnerne sikre på at ligge på Superligaens øverste trin efter en noget nær perfekt sæsonstart med både førsteplads og europæisk avancement. Sidste sæsons usikkerheder og skrøbelighed virker efterhånden som et fjernt minde.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her