Annonce
Superliga

Dobbelt comeback i underholdende uafgjort

Randers FC udnyttede effektivt et haltende aalborgensisk forsvar, der stjal rampelyset fra nordjydernes nye offensiv.

Randers' Erik Maxen (tv) og AaB's Tom van Weert. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det var egentlig den nye angriber og den hjemvendte profil, der skulle have været i fokus for AaB i søndagens kamp ude imod Randers FC. For var hollandske Tom van Weert og ærkenordjyden Lucas Andersen løsningen på AaB’s offensive problemer?

AaB havde forud for Randers-kampen blot lavet 53 mål i de 56 Superliga-kampe, som Morten Wieghorst har haft som cheftræner.  Men selvom begge nytilkomne spillere fik rigeligt med minutter til at vise, at de på sigt kan fjerne de nordjyske hovedbrud, så gav søndagens kamp i Randers ikke noget tydeligt svar på førnævnte spørgsmål. Dertil blev pludseligt opståede defensive problemer for store hos de nordjyske gæster.

Faktaboks

Randers FC – AaB 2-2 (2-1)

Vurdering

Randers FC:7

AaB: 7

Dommer

Jens Grabski Maae: 8

Kampens spillere

Saba Lobzhanidze, Randers FC, 8

Oliver Abildgaard, AaB, 8

For mens AaB har manglet mål, har forsvaret stået solidt. I kampen mod Randers FC var AaB’s bagkæde imidlertid sprængt til atomer, da Jores Okore slet ikke var med i opgøret grundet en skade, og Jakob Blåbjerg efter 25 minutter måtte udgå med en hovedskade. 

Inden Blåbjergs skade var Okores fravær allerede blevet udstillet, da Randers FC på tre minutter udnyttede passivitet i AaB’s bagerste rækker til først at udligne Rasmus Thellufsens tidlige føringsmål, da André Rømer efter 17 minutter sendte et langskud i kassen og få minutter senere til at komme foran ved Saba Lobzanidze på et hovedstød.

Herefter var der akut brug for offensiv slagkraft hos udeholdet, der gav fuld spilletid til nye Tom van Weert, mens hjemvendte Lucas Andersen kom på banen i de sidste 40 minutter.

AaB-sportsdirektør: Nyindkøb styrker offensiven

Lucas Andersen viste kun ved en enkelt lejlighed prøver på sin tekniske kunnen, og van Weert blev aldrig rigtig farlig.

Randers-træner ærgrer sig over dyrebare fejl

Det var i stedet Kasper Kusk, der efter 68 minutter skabte den forløsende chance, da han efter nogle snævre driblinger fandt en fri Oliver Abildgaard, der fladt sendte bolden i mål til 2-2.

Genlæs liveblog: Uafgjort imellem Randers og AaB

Til sidst var Randers FC ad flere omgange tættest på sejren i en kamp, hvor AaB kunne være bedst tilfredse med et point, og hvor de offensive svar fortsat er en nordjysk mangelvare.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her