Annonce
Superliga

OB måtte nøjes med et point trods overtag mod FCN

Hjemmeholdet fra OB havde flere gode muligheder for at sikre sig sejren mod FC Nordsjælland, men fynboerne måtte nøjes med uafgjort i en kamp uden scoringer.

Der var mange chancer men ingen mål i Odense: Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Trods spillemæssigt overtag og flere muligheder for scoringer måtte OB nøjes med 0-0 på hjemmebane mod et jævnt FC Nordsjælland-mandskab søndag eftermiddag.

Kampen
  • OB – FC Nordsjælland 0-0
  • Vurdering
  • OB: 6
  • FC Nordsjælland: 5
  • Dommer
  • Peter Munch Larsen: 4
  • Kampens spillere
  • Ryan Johnson Laursen, OB: 6
  • Nicolai Larsen, FC Nordsjælland: 6
Det ene point rykker ikke meget i tabellen for nogle af mandskaberne, idet OB trods tre kampe uden nederlag fortsat er at finde i bunden af Superligaen, mens FC Nordsjælland er en del af den brede midte.

OB indledte kampen mod FC Nordsjælland med mange offensive initiativer, og Nicklas Helenius havde en fin mulighed efter 13 minutters spil, mens Anders K. Jacobsen misbrugte en kæmpe chance midtvejs i første halvleg.

Fynboerne pressede på, men fik ikke omsat mulighederne til scoring, og i stedet kom FC Nordsjælland bedre med i kampen med et nærgående hovedstød fra Abdul Mumin som bedste forsøg.

Hjemmeholdet fortsatte imidlertid den målsøgende stil, men OB’s nye og mere direkte spillestil gav også visse udfordringer i opspillet, der bød på en række tekniske fejl. Det ødelagde flere gange optakten til et regulært OB-pres mod FC Nordsjælland, der kunne lukrere på fynboernes fejlafleveringer og skabe nogle kontraangreb.

Det ændrede dog ikke indtrykket af OB, som det bedste hold i kampen. Fynboerne fortsatte med at angribe efter pausen, hvor det også lykkedes at spille sig til flere chancer.

Skarpheden fra OB-angriberne var dog mangelfuld, selvom FC Nordsjælland også måtte takke målmand Nicolai Larsen for at præstere store redninger et par gange.

I jagten på en forløsende scoring satte Jakob Michelsen friske kræfter på banen i form af offensivspillerne Mathias Greve og Mathias Jørgensen, og OB’erne fortsatte dermed presset mod FC Nordsjælland-holdet, der tilsyneladende er blevet et mere ordinært hold i denne sæson.

Den forløsende scoring kom dog ikke, og dermed måtte begge mandskaber nøjes med et enkelt point.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her