Annonce
Superliga

Træner kritiserer Brøndby-fans for reaktion på straffespark: »En kæmpe skandale«

Brøndby-fansene forsøgte at påvirke Vendsyssel-angriber, der skulle sparke straffespark i søndagens indbyrdes opgør.

Pludselig fløj der en ekstra bold ind på banen på et kritisk tidspunkt af søndagens superligakamp mellem Vendsyssel FF og Brøndby IF.

Hjemmeholdets angriber Emmanuel Ogude gjorde klar til at sparke straffespark, da de medrejsende Brøndby-tilskuere begyndte at kaste ting ind på banen.

På den måde endte en af kampboldene på banen, og det var Vendsyssel-træner Jens Bertel Askou fortsat irriteret over efter kampen, der endte 2-1 til Brøndby.

»Det er jo bare dumt af dem, og en kæmpe skandale at det overhovedet kan ske. Det havde været en katastrofe, hvis der var blevet dømt omspark, og vi havde brændt. Nu gik det heldigvis ikke sådan, men jeg håber, der bliver slået hårdt ned på det. Det er heller ikke godt nok, at bolden overhovedet fik lov til at være oppe hos Brøndbys fans. Jeg kan ikke svare på, hvad jeg havde gjort, hvis det havde fået konsekvenser for os«, sagde Jens Berthel Askou efter kampen ifølge Ekstra Bladet.

Kliniske Wilczek sparkede Brøndby tilbage på sporet

Emannuel Ogude scorede imidlertid på straffesparket og slog efter kampen fast, at fansene »kastede en masse ting«, men at han ikke lod sig påvirke af det - ligesom han ikke opdagede, at en bold var blandt kasteskytset.

Brøndby blev i løbet af sidste uge ramt af en bøde på 200.000 kroner samt en betinget straf for tilskueruro i forbindelse med en kamp ude mod AC Horsens i næstsidste runde af 2017/18-sæsonen.

Her var der blandt andet fyrværkeri blandt fansene, ligesom en linjedommer blev ramt af kasteskyts og flere fans invaderede banen efter kampen.

Klubben overvejer at anke dommen, ligesom AC Horsens, der blev straffet med en bøde på 50.000 kroner for manglende sikkerhedsforanstaltninger og kasteskyts mod Brøndbytræner Alexander Zorniger.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her