Annonce
Superliga

FCK vinder også, når de ikke spiller godt

Trods en god indsats rejste Sønderjyske hjem uden point fra Parken.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Scanpix

Fodbold er i høj grad et spil om momentum.  Her efterfølges godt spil oftest af gode resultater, og rammer du sådan en stime, kan gode resultater pludselig også komme i hus, selvom spillet falder i niveau.

Sådan en stime er FC København inde i for tiden. Siden hovedstadsklubben tabte til AC Horsens i Superliga-sæsonens første runde, har FCK nu spillet 12 kampe uden at tabe. Seneste ”hak i bæltet” kom søndag aften, da Sønderjyske blev slået 3-2.

Sidst FCK havde gang i så lang en stime uden nederlag var tilbage i 16/17-sæsonen, da man henover en vinterpause nåede 20 kampe uden at tabe, før Ajax for halvandet år siden besejrede københavnerne i Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Fakta

FC København- Sønderjyske 3-2 (2-1)

Vurdering

FC København: 6

Sønderjyske: 7

Dommer

Jakob Kehlet, 7

Kampens spillere

Peter Ankersen, FC København, 8

Niki Zimling, Sønderjyske, 7

Halvandet år er lang tid i en klub som FCK. Søndag aften imod Sønderjyske var der således blot tre gengangere i FCK’s startopstilling sammenlignet med nederlaget i Amsterdam.

Solbakken var glad for at kunne spare profiler i sejr

En af de spillere, der er kommet til, er Viktor Fischer, der nok en gang var afgørende søndag aften. Fischer var en af få spillere i søndagens startopstilling, der også spillede torsdag aften i 0-0-opgøret imod Atalanta. Ståle Solbakken havde til opgøret imod Sønderjyske nemlig ført den store sparekniv i forsøget på at nå Europa Leagues gruppespil, hvilket afgøres på torsdag i returopgøret imod italienerne.

Sønderjyske nedtoner dårlig udebanestatistik

Og så er vi tilbage ved stimen og det momentum, som gode resultater giver. FCK var nemlig langt fra prangende i søndagens opgør. En god Sønderjyske-start på opgøret bar frugt, da Mart Lieder efter 12 minutter bragte Sønderjyske foran. Et afrettet langskud fra Jan Gregus, der sejlede i mål, og en flot scoring af Carlo Holse før pausen fjernede dog det meste håb hos de sønderjyske gæster.

Genlæs liveblog: FCK besejrede Sønderjyske

I anden halvleg øgede Dame N’Doye til 3-1, inden Søren Frederiksen med ti minutter igen sparkede returbolden fra et brændt straffespark i nettet. Reduceringen forblev dog af kosmetisk betydning, da FCK vandt trods spillemæssige kvaler.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FCK
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her