Annonce
Superliga

Kliniske Wilczek sparkede Brøndby tilbage på sporet

Efter to hårde nederlag i træk tog Brøndby søndag eftermiddag revanche i mod Vendsyssel.

Brøndbys Kamil Wilczek i Superligakampen mod Vendsyssel FF på Nord Energi Arena i Hjørring. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I foråret var han ved at sparke Brøndby til DM-guld og sig selv til VM med Polen. Søndag satte Kamil Wilczek en foreløbig stopper for Brøndbys negative stime, da han med et mål i hver halvleg sikrede Brøndby tre point imod oprykkerne fra Vendsyssel.

Forud for opgøret i Hjørring havde Brøndby noget uvant måtte indkassere tre nederlag i de seneste fire kampe. 

Fakta

Vendsyssel FF- Brøndby IF 1-2 (0-1)

Vurdering

Vendsyssel FF: 7

Brøndby IF: 6

Dommer

Mads-Kristoffer Kristoffersen, 8

Kampens spillere

Alexander Juel Andersen, Vendsyssel FF, 8

Simon Tibbling, Brøndby IF, 8

Mens de mange nye spillere, der er kommet til Brøndby henover sommeren, har skullet vænne sig til Alexander Zornigers spillestil, har polske Kamil Wilczek dog været en positiv undtagelse, da polakken præcis som i foråret har været i stand til at score nærmest efter behag.

I foråret blev det på tværs af alle turneringer til 17 scoringer i 20 kampe, og med de to scoringer søndag mod Vendsyssel hedder denne sæsons måltotal nu syv scoringer i ti kampe. Det bringer den 30-årige polaks 2018-total op på 24 scoringer i 30 kampe. En imponerende statistik.

Nærstuderer man Wilczeks første scoring fra søndagens kamp mod Vendsyssel, så er det imidlertid klart for enhver, hvorfor Wilczek har været så flittig en målscorer i år. En sekvens af kvikke pasninger bragte efter 42 minutter Kamil Wilczek i en fri position et par meter uden for hjemmeholdets straffesparksfelt. Imens bolden trillede sig til rette ud for det giftige venstreben, tog Wilczek en indånding, før han løsnede skuddet, der sendte bolden hårdt på indersiden af stolpen og ind i målet. Polakkens afslutningsevner er simpelthen uovertrufne.

Vendsyssel-træner vil holde fast i offensivt udtryk

I anden halvleg var Wilczek igen sikkerheden selv, da han alene med Vendsyssels målmand, Nicolai Fløe, tog bolden med rundt om den fremadstormende Fløe, før bolden roligt blev trillet i nettet.

Genlæs liveblog: Brøndby red stormen af i Hjørring

Vendsyssel var dog langt fra uden chancer i en overraskende lige kamp, hvor Vendsyssels Emmanuel Ogude med et kvarter tilbage af kampen bragte fornyet spænding ind i kampen på et straffespark. Wilczeks to kolde kasser viste sig dog at være nok, og Brøndby er tilbage på sejrssporet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her