Annonce
Superliga

Randers knækkede Hobro på tre gyldne minutter

Med to scoringer kort før pausen slog Randers luften ud af naboopgøret mod Hobro.

Randers FC's André Rømer har scoret til 1-0 i Superliga-kampen mod Hobro IK. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Små 30 kilometer adskiller Hobro og Randers geografisk. Det var derfor ikke en lang tur for Thomas Thomasberg, da han i sommer skiftede stillingen som cheftræner i Hobro ud med den tilsvarende plads på bænken hos Randers FC. 

Netop sådan et skifte er eksemplet på det indbyrdes forhold i mellem de to klubber. For selvom Hobro, der er i gang med sin fjerde Superliga-sæson siden klubbens første oprykning til landets bedste række i 2014, gentagende gange har drillet den kronjyske hovedstad mod syd og ofte placeret sig bedre i tabellen end Randers FC, så er det fortsat Randers, der i fodboldmæssig sammenhæng betragtes som storebror.

Kampfakta

Randers FC – Hobro IK 3-0 (2-0)

Vurdering:

  • Randers FC: 7
  • Hobro IK: 4
  • Dommer Morten Krogh: 7

Kampens spillere:

  • Nicolai Poulsen, Randers FC, 7
  • Vito Hammershøj-Mistrati, Hobro IK, 5
Udover Thomas Thomasberg har også spillere som Kasper Fisker, Mikkel Thygesen og Mayron George taget de 30 kilometer ned ad E45 og betragtet det som et skridt op ad karrierestigen.

Søndag eftermiddag var der derfor mere end bare tre point på spil for Thomas Thomasberg og Randers FC, da Hobro var på besøg på Bionutria Park i Randers.

Og hakkeordenen i det kronjyske var indledningsvist på spil, da ingen af holdene for alvor fik spillet sig til et overtag. Det ændrede sig imidlertid dramatisk kort før pausen, da en indøvet hjørnesparkskombination fra hjemmeholdet gik via Erik Marxens pande til André Rømers inderside og videre ind i nettet. Blot tre minutter senere fordoblede den 20-årige Emil Riis Jacobsen hjemmeholdets føring, da han efter nogle elegante træk udenfor feltet sendte en hård og flad afslutning i mål.

Det var en ond mavepuster for Hobro, der aldrig formåede at komme tilbage i kampen i anden halvleg.

Styrkeforholdet blev blot understreget, da den ikke særligt luftstærke Shaba Lobzhanidze midtvejs i anden halvleg headede bolden i mål til 3-0 ved at vinde en hovedstødsduel mod Hobros Jesper Bøge. Herefter var sejren aldrig i fare. Dertil var Hobro for dårlige. Så mens Thomas Thomasberg er skiftet, er lillebrorrollen tilsyneladende blevet i Hobro.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her