Annonce
Superliga

Sønderjyske hentede forløsende sejr over oprykker

Sønderjyske vandt over Vendsyssel FF. Opgøret bød på mange chancer, men hjemmeholdet var skarpest.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaens sjette spillerunde blev sparket i gang fredag aften, da Sønderjyske slog Vendsyssel FF med 2-1 hjemme på Sydbank Park i Haderslev.

Underholdningsværdien var høj kampen igennem, og Sønderjyske viste sig skarpest i anden halvelg.

Forsvarsspillerne Kees Luijckx og Stefan Gartenmann scorede målene for hjemmeholdet, mens Seyi Adekoya reducerede for oprykkerne i overtiden.

Vendsyssel-træner: Vi har stadig oprykkergejsten

Sejren betyder, at Sønderjyske får taget en smule revanche efter en dårlig sæsonstart, og sønderjyderne overtager nu gæsternes plads i top-6, selv om begge hold har syv point efter seks kampe.

Både Sønderjyske og Vendsyssel havde i en chancerig første halvleg flere gode muligheder for at bringe sig i front.

Gæsternes Lucas Jensen havde klart halvlegens største chance, da han efter et kvarters spil blev spillet helt fri.

Overliggeren stod dog i vejen for en tidlig føring til Vendsyssel.

I den anden ende var hjemmeholdets Mart Lieder den farligste mand for Sønderjyske, men den sidste skarphed manglede dog for den hollandske angriber.

Kampbilledet forsatte efter pausen, og der var store muligheder i begge ender.

Knap 20 minutter før tid kom den forløsende scoring så for hjemmeholdet.

Forsvarsspiller Kees Luijckx kom højest på et hjørnespark, og han gjorde det til 1-0 for Sønderjyske.

Vendsyssel forsøgte herefter at komme tilbage i kampen, men i stedet kom hjemmeholdet på 2-0 ved Stefan Gartenmann med fem minutter tilbage.

I kampens overtid reducerede Seyi Adeyoka så, og afslutningen på opgøret blev hektisk, men det var for sent for gæsterne, som ikke lykkedes med at hente point.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her