Annonce
Superliga

Vejle-træner freder målmand efter uheldige situationer

Adolfo Sormani erklærer sig tilfreds med Pavol Bajza, der fredag aften så uheldig ud for anden kamp i streg.

Italieneren lægger ikke op til at skifte dagens reservemålmand Thomas Hagelskjær ind til næste kamp. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Fredag aften så Pavol Bajza uheldig ud i Vejle-målet, da Vendsyssel FF kom foran 1-0. Bolden sprang ind i målet, efter at slovakken kom ned til Mads Mikkelsens skud.

Vejles træner er dog ikke efter sin målmand oven på kampen.

- Det sker, når der er mangel på intensitet og pres, siger Adolfo Sormani.

Dermed ser han ingen skyld hos Pavol Bajza i situationen. Italieneren lægger heller ikke op til at skifte dagens reservemålmand Thomas Hagelskjær ind til næste kamp.

- De konkurrerer selvfølgelig. Det er to gode målmænd.

- Men jeg er glad for, hvordan Pavol spiller, siger træneren.

Vendsyssel og Vejle delte i oprykkerduel

Pavol Bajza så også uheldig ud i flere målsituationer, da Vejle tabte 1-3 til FC Midtjylland i den fjerde spillerunde. Her var Vejle ellers foran indtil det 79. minut.

- Jeg startede godt i de første kampe i sæsonen, men i sidste kamp mod Midtjylland lavede jeg nogle fejl. Det er det.

- Jeg er nødt til at lære, og i den her kamp (mod Vendsyssel, red.) stod jeg fint, synes jeg, siger Pavol Bajza.

Slovakken afviser desuden, at Vendsyssels føringsmål fredag aften var et drop fra hans side.

Vejle udlignede senere i oprykkeropgøret, der endte 1-1 i Hjørring.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
SUPERLIGAKLUBBER
Læs alt om din klub
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her